Alenkær, Rasmus: "Narrativ team-refleksion"
Med Narrativ Team-refleksion introducerer forfatteren sit eget bud på en teambaseret refleksionsmetode. Bogen er delt op i to dele:
- En teoridel, der introducerer og argumenterer for metoden i teoretisk perspektiv.
- En praksisdel, hvor læseren finder en tydelig "trin-for-trin"-vejledning i forhold til Narrativ Team-refleksion som anvendt metode. Metoden, der findes i tre udgaver af forskelligt omfang, gennemgås med inddragelse af forfatterens praktiske erfaringer. Bogens målgruppe er fagfolk af enhver art, der arbejder sammen i team og som har interesse i at udvikle sig selv, hinanden og deres organisation gennem refleksion og fortælling. Bogen henvender sig også til fagfolk eller studerende, der som supplement til et praktisk forløb med Narrativ Team-refleksion kunne have interesse i at anvende bogen som reference - eller grundbog.
ISBN: 87-7887-246-4 - 128 sider - kr. 229,00 inkl. moms.
Andersen, Flemming: "Selvledelse – selvet på arbejde"
Bogen er en introduktion til og refleksion over, hvordan den postmoderne ledelsespraksis kan beriges af at medtænke nyere psykologisk teori såsom socialkonstruktionisme, samt anerkendende metoder, konfliktløsning og opmærksomhedstræning.
Bogen gennemgår ledelses- og erkendelsesteori, ser på lederskabets veje og vildveje samt på, hvordan man som leder kan lære at træde i karakter gennem øget selvindsigt. Centralt i bogen står begreberne selvledelse og socialkonstruktiv ledelseskompetence.
ISBN: 87-7706-094-6 – 282 sider - kr. 298,00 inkl. moms.
Andersen, Tom: "Reflekterende processer"
At skabe reflekterende processer - en (sam)arbejdsform hvor samtale og samtale om samtalerne står centralt - blev oprindeligt udviklet som en familieterapeutisk behandlingsform, men har siden vist sig at være anvendelig i mange andre sammenhænge, og demonstrerer, bl.a. ved hjælp af konkrete eksempler på reflekterende samtaler, hvordan man også som supervisor, team, konsulent eller underviser kan have udbytte af metoden.
ISBN: 9788777064289 – 216 sider - kr. 268,00 inkl. moms.
Bateson, Gregory: ”Mentale systemers økologi”
Denne bog samler en lang række af de artikler om skizofreniteori, indlæringsteori, evolutionsteori og kommunikationsteori, der i hovedsagen udgør Batesons forfatterskab. Batesons akademiske livsvej gennem antropologi, psykiatri, psykologi (bl.a. med double bind-teorien), økologi og biologi bliver her samlet i en syntese til en teori om, at det mentale af natur er kommunikatorisk og et kybernetisk system, der udøves af levende organismer i deres naturlige omverden, og hvor interaktionen mellem organismerne og omverdenen består af kommunikation. Bogen viser Batesons ønske om at skabe en ny videnskab på tværs af de ovennævnte videnskabsgrene som biologi, psykologi og antropologi. Denne videnskab skulle udforske de mentale og strukturelle sider af verden, og til dette formål søgte Bateson en erkendelsesteori i "det mentale".
ISBN: 87-500-3810-9 – 526 sider – kr. 450,00 inkl. moms.
Belling, Lone m.fl. (Gerstrøm, Ziethen, Molly-Søholm): "Fortællinger fra U'et - teori U omsat i liv, læring og lederskab."
»Årtiets vigtigste ledelsesbog« har Steen Hildebrandt sagt om Otto Scharmers bog Teori U. Nu kommer den første danske bog om de erfaringer og dybtgående forandringsprocesser en række danske organisationer og ledere har haft med brugen af Teori U. I deres personlige lederskab, organisationsudvikling og de læreprocesser, som de har været gennem.
Fortællingerne inspirerer til både undren og nysgerrighed, til at sanse og mærke samt igangsætte konkrete og nyskabende handlinger såvel i menneskers personlige liv, som i det liv der udfolder sig i organisationer og i lederskabet.
Fortællinger fra U´et tager udgangspunkt i Otto Scharmers Teori U, som er en brobygger mellem klassisk ledelses- og organisationsteori og erfaringer fra både det personlige og faglige liv. Brobygningen gør det muligt at ændre relationer og samspil mellem helheden og dele i organisationer.
Fortællinger fra U´et indeholder fortællinger, der er båret af personlige erfaringer og overvejelser, hvor forfatterne på forskellig vis forsøger at forstå, undersøge og omsætte Otto Scharmers teori til praktisk handling. Med noget så nyt og anderledes giver det anledning til både begejstring og tvivl, undren og kritisk refleksion, åbenhed og sanselige øjeblikke, hvilket afspejles i fortællingerne.
Fortællinger fra U´et henvender sig til ledere og medarbejdere, praktikere og teoretikere, konsulenter og undervisere; til dem, der kender Teori U godt, og til dem som begynder her.
ISBN: 87-770-6659-6 - 312 sider - kr. 328,00 inkl. moms.
Berg, Insoo Kim & Szabo, Peter: "Løsningsfokuseret coaching"
Bogens centrale tema er den løsningsfokuserede metode i coaching samtalen. Hvordan skabes en samtale, som over kort tid er udviklende for fokuspersonen i bestræbelsen på at skabe og opstille klare proaktive mål? Gennem hele bogen arbejdes i dybden med teknikker og metoder på en brugbar måde. Forfatternes position i bogen bygger på et rationale om, at fokuspersonerne selv har evnen til at reflektere over, hvilke mål der er bedst for dem selv og hvordan de opnår disse mål.
Bogen henvender sig til praktiserende coaches, som vil læse mere om det praktiske og erfaringsbaserede perspektiv på coaching, hvor klientens ressourcer og værdier er det centrale udgangspunkt. Bogen er også velegnet til kurser og efteruddannelse i den løsningsfokuserede metode.
ISBN: 8741250966 – 176 sider - kr. 275,00 inkl. moms.
Bjerring, Pia Halkier & Lindén, Annika: "Anerkendende procesøvelser"
Bogen beskriver trin-for-trin mere end 40 øvelser i dialogiske processer til brug i undervisning og udviklings- og forandringsprocesser. Indeholder øvelsesforslag til alle faser - fra forventningsafstemning, idégenerering og videndeling til forhandling og evaluering. Bogen indeholder desuden en introduktion til den systemisk anerkendende tilgang, casebidrag og forklaringer af centrale begreber. Bogen henvender sig primært til ledere og konsulenter, der ønsker inspiration til udvikling af forløb inden for det organisationskonsultative felt - samt til studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelserne.
ISBN: 8777065468 – 264 sider - kr. 368,00 inkl. moms.
Blichmann, J. & Kjerluf, S.: "Executive coaching"
Målet med coaching er, at det enkelte menneske udvikler en stærkt forankret og moden autoritet og øger evnen til at ”træde i karakter” som menneske. Executive coaching handler om, hvordan lederen kan mobilisere og forstærke de kvaliteter og kompetencer, han eller hun allerede har, og bruge dem som udgangspunkt for at styrke lederskabet.
Der findes mange individuelle årsager til, at ledere søger coaching. Men fælles for dem alle er ønsket om at nå nye vigtige mål og resultater; at ændre, forbedre eller indtage nyt land. Det kan f.eks. være at mestre en disciplin, forbedre bundlinjen i et regnskab, føle mindre stress eller opnå større gennemslagskraft eller balance i livet.
Forfatterne er erhvervspsykologer med særlig erfaring som ledercoaches. I Executive coaching giver de ledere en introduktion til coaching. De fortæller om grundlaget for coaching, om coaching på topniveau og om team- og gruppecoaching. Læserne bliver indført i selve coachingprocessen og får viden om, hvordan de selv kan coache. Bogen giver – ud fra et teoretisk afsæt i erhvervspsykologi og videnskabelig psykologi – en lang række eksempler og cases fra lederes dagligdag.
ISBN: 8776640086 – 252 sider - kr. 455,00 inkl. moms.
Borch, Finn og Molly, Asbjørn m.fl.: "Skolelederens strategiske samtaler"
Skolelederens strategiske samtaler fokuserer på et af brændpunkterne i udøvelse af skoleledelse i praksis. Det er skolelederens opgave at give plads til alle skolens interessenter, lade deres synspunkter mødes i konstruktive og respektfulde samtaler og på baggrund heraf sætte skolens kurs og her er strategiske samtaler et væsentligt ledelsesredskab.
Bogen belyser, hvordan skoleledere, inspireret af et systemisk anerkendende perspektiv, gennem strategiske samtaler kan give ledelsesopgaven en retning, hvor samtaler drejes fra at gøre noget ved nogen til at gøre noget sammen med nogen. Centrale spørgsmål for den enkelte skoleleder bliver dermed: ”Hvilke samtaler er der behov for? Hvad skal de fokusere på? Og hvordan kan jeg vide, om de er virksomme for deltagerne?” Sådanne spørgsmål og en lang række andre ledelsesudfordringer giver bogen konkrete bud på og løsningsforslag til.
Skolelederens strategiske samtaler, der henvender sig til alle med ledelsesfunktioner i skolen, er skrevet af konsulenter fra Rambøll Management Consulting Attractor ud fra erfaringer med en lang række opgaver i folkeskolen og ud fra dialoger med skoleledere. Bogen har som ambition at bidrage til den fortsatte udvikling af folkeskolen gennem eksempler på og analyser af gode praksiserfaringer og konkrete metoder i menings- og retningsskabende samtaler.
ISBN: 978-87-7281-499-5 - 208 sider - kr. 270,00 inkl. moms.
Brinkmann, Svend: "John Dewey - En Introduktion"
Bogen giver en indføring i John Deweys forfatterskab, teorier og baggrund. Dewey var andet og mere end pædagogisk inspirator og ophavsmand til begrebet "Learning by doing", og bogen viser den røde tråd, der går gennem Deweys teoretiske arbejde inden for filosofi, psykologi, etik og pædagogik. Den påviser desuden, hvordan Deweys teorier kan inspirere også i dag.
ISBN: 87-412-0239-2 – 238 sider - kr. 268,00 inkl. moms.
Buch, Anders: "Social læringsteori"
Social læringsteori undersøger, hvordan fundamentale spørgsmål om læring kan besvares ud fra et socialt perspektiv: "Hvad er læring? Hvad skal der egentlig forstås ved, at nogen lærer noget? Hvordan foregår læring, og hvorfor finder den sted. Hvordan kan man egentlig studere og forstå læreprocesser?" Disse grundlæggende spørgsmål er afgørende for, hvordan man kan forstå og arbejde med fx organisatorisk læring, uddannelsesplanlægning og pædagogisk praksis generelt.
ISBN: 87-7867-219-8 – 256 sider – kr. 248,00 inkl. moms.
Christensen, Rehné & Vinding, Martin: "Erhvervsfilosofi"
Med denne antologi introduceres erhvervsfilosofien nu for første gang i samlet form i Danmark. Erhvervslivet har de senere år i højere og højere grad efterspurgt filosofiske kompetencer, og det er der én simpel grund til: Filosofisk refleksion skærer helt ind til benet og leverer analyser, der giver overblik over og indsigt i de mange udfordringer, som moderne virksomheder står over for.
Bogen viser i detaljer, hvordan filosofien bidrager til at gøre erhvervslivets ledere og medarbejdere bevidste om indgroede forestillinger og antagelser, og hvorledes disse kan udfordres og afklares. Filosofien leverer en særlig form for konstruktiv kritik, og erhvervsfilosofien har et positivt sigte, idet den søger at åbne for diskussion og nytænkning af, hvordan den enkelte virksomhed bliver styret og handler.
I kapitlerne berøres emner som: ledelse, human resources, organisationsudvikling, mening, viden, lean, virksomhedskultur, trivsel, stress, dilemmahåndtering, virksomhedsidentitet, markedsføring, etik, ansvar, tillid og coaching. Forfatterne præsenterer værktøjer for, hvordan man med fordel kan bruge erhvervsfilosofien i virksomhedens dagligdag. Antologien henvender sig til ledere, HR-konsulenter og medarbejdere samt alle der er bredt interesseret i filosofi og erhvervsliv.
ISBN: 8778878187 – 236 sider – kr. 299,00 inkl. moms.
Christensen, Søren: "Projekter i løst koblede systemer"
10 kætterske råd om projektledelse i en ufuldkommen verden.
• Skab forankring for projektet i en vision, som på samme tid er konkret og kan rumme mange forskellige løsninger!
• Gør ikke vold på deltagernes egne virkeligheder ved at autorisere een fælles virkelighed for projektet!
• Justér projektmålet til situationen - hele tiden!
• Brug projektplanerne strategisk - til pejling for og af projektets præsentationer!
• Stil urimelige krav, insistér og vær fair i strafudmålingen!
• Vær tilstede, men ikke til rådighed!
• Frygt ikke kaos, for først da er der indhold i styring og koordinering!
• Del projektets succes med deltagerne - I bliver sikkert afhængige af hinanden igen!
• Definer projektets grænser efter omstændighederne!
• Du har ansvaret for.... sjældent magten til ....!
ISBN: 978-87-574-5930-2 – 115 sider - kr. 260,00 inkl. moms.
Collin, Finn: "Konstruktivisme"
Konstruktivismen har dybe rødder i den europæiske filosofi, og det er næppe muligt at forstå konstruktivismen og dens ærinde til fulde uden at kende denne sammenhæng. I denne bog ridses indledningsvis den filosofihistoriske baggrund op, og der gives en oversigt over de forskellige konstruktivistiske positioner. Dernæst følger en gennemgang af centrale argumenter og hovedskikkelser i den moderne konstruktivistiske debat. Det drejer sig bl.a. om den såkaldte Edinburgh-skole og dens efterfølgere, som især har beskæftiget sig med naturvidenskaberne, mens konstruktivismen inden for human- og samfundsvidenskaberne repræsenteres af skikkelser som Michel Foucault, Niklas Luhmann, samt Ernesto Laclau og Chantal Mouffe.
ISBN: 87-7867-189-2 – 127 sider – kr. 118,00 inkl. moms.
Dahl, Kristian & Granhof, Andreas: "Den professionelle proceskonsulent"
Denne bog indvarsler et skift i den måde, som proceskonsultation både forstås og udøves. Internationalt er der de senere år sket en drastisk udvikling i såvel teori som praksis. Kernen i disse perspektiver er en bevægelse væk fra normativitet til en højere grad af pragmatisme. Det er en bevægelse væk fra entydig anbefaling af et enkelt paradigme (typisk det systemiske eller det narrative), hen imod en bestræbelse på at kunne navigere multiparadigmatisk og pragmatisk refleksivt. Det betyder, at konsulenten konsekvent må arbejde med et dobbelt blik: A) Hvad ser jeg nu, på baggrund af det paradigme, jeg iagttager organisationen igennem. B) Hvad kunne jeg ellers se, hvis jeg iagttog organisationen gennem et andet paradigme.
Denne bog giver konsulenten direkte anvendelige redskaber og forståelser således, at der kan skabes nye muligheder i praksis. Bogens målgruppe er konsulenter og ledere, som arbejder med organisationer, hvor forandringer og læring foregår sideløbende med den daglige drift. Bogen henvender sig også til efter- og videreuddannelser på diplom og masterniveau, hvor organisationsudvikling og forandring er en del af pensum.
ISBN: 9788741251240 - 354 sider - kr. 398,00 inkl. moms.
Dall, Mads Ole; Hansen, Solveig; m.fl: “Slip anerkendelsen løs”
Bogen beskriver Appreciative Inquiry (AI) - eller værdisættende samtale/kommunikation, og henvender sig til ledere, der arbejder med forandringer. "Slip anerkendelsen løs" illustrerer metodens anvendelsesmuligheder - blandt andet gennem cases. Desuden gennemgår bogen faserne i AI med eksempler, der illustrerer, hvordan man kan gennemføre faserne. Bogen beskriver betingelserne for at AI-processen kan sættes i gang.
ISBN: 87-7887-075-5 - 87 sider - kr. 239,00 inkl. moms.
Dalsgaard, Charlotte; Meisner, Tine & Voetmann, Kaj: "Forvandling"
Skab forandring. Organisationer verden over har ved hjælp af værdsættende samtale (Appreciative Inquiry) gennemgået store udviklingsprocesser, der - fordi de har bygget på begejstring og anerkendelse - igangsatte større forandringer, end man hidtil har forestillet sig muligt. Gennem bidrag fra 13 danske og udenlandske teoretikere og praktikere får man her grundig indsigt i teorien, filosofien og metoden bag værdsættende samtale. Bogen er første bind af værket om værdsættende samtale, der også består af andet og sidste bind: 'Værdsat - værdsættende samtale i praksis', som også kan købes hos ATTRACTOR.
ISBN: 87-7706-291-4 - 280 sider - kr. 348,00 inkl. moms.
Dalsgaard, Charlotte, Meisner, Tine & Voetmann, Kaj: "Værdsat"
Bogen byder på en samling case-stories af internationalt anerkendte danske og udenlandske praktikere, som skildrer, hvilke erfaringer de har gjort sig med arbejdet med værdsættende samtale (Appreciative Inquiry). Som læser får man indsigt i, hvordan de har grebet konkrete organisationsprojekter an, hvilke overvejelser de gjorde sig, hvilken metode de anvendte, og hvilke resultater de opnåede. Bogen er andet og sidste bind af værket om værdsættenden samtale, der også består af første bind: 'Forvandling - værdsættende samtale i teori og og praksis', som også kan købes hos ATTRACTOR.
ISBN: 87-7706-341-4 - 336 sider - kr. 348,00 inkl. moms.
Dalsgaard, Thomas; m.fl: "Stress - et vilkår i det moderne arbejdsliv?"
Er stress et vilkår vi skal leve med i det moderne arbejdsliv? Er det noget vi får eller er det noget vi skaber? Hvilket personligt ansvar har vi? Hvordan arbejder og lever vi bedst ud fra den viden vi har om menneskets udviklingshistorie? Hvordan kan det gode arbejde og moderne ledelses- og samarbejdsformer være stressende - og hvordan ikke? Hvad kan vi lære fra de bedste arbejdspladser og deres stresshåndtering?
Det er nogle af de spørgsmål, som ni psykologer har sat hinanden i stævne for at besvare ud fra deres forskellige tilgange til arbejdslivet.
Det er bogens ønske at inspirere den enkelte og arbejdspladsen til at komme ud af en passiv tilgang til stress. Og i stedet at vælge at være nysgerrige og aktive i forhold til at realisere de drømme og ønsker, som vi alle har i forhold til det gode arbejdsliv og den gode arbejdsplads.
Det har været vigtigt for forfatterne ikke bare at se stress som et uhyre, man skal bekæmpe eller flygte fra, men i stedet at tænke og gøre noget andet, end man plejer. Nemlig at se på stress som en mulighed til os selv og hinanden om at skabe et arbejdsliv med en høj grad af trivsel, engagement og arbejdsglæde.
ISBN: 8757415080 – 258 sider - kr. 350,00 inkl. moms.
Danelund, Jørgen & Jørgensen, Carsten: "Forstyr mig vel!"
Bogen tager udgangspunkt i den øgede samfundsmæssige og organisatoriske kompleksitet. Reflekterende ledelse er bogens sammenfattende betegnelse for de kompetencer, som ledere må tilegne sig for at kunne tage kompleksitetens udfordringer op. Bogen præsenterer i teori og praksis en helhedsorienteret tænkning om ledelse og organisations-udvikling, hvor fokusering og koordinering af processer, skabelsen af personlig og kulturel identitet samt kommunikation om værdier træder i forgrunden.
ISBN: 87-7392-527-6 - 337 sider - kr. 645,00 inkl. moms.
Digmann, Annemette: ”Ledelse med Vilje”
Hvilke udfordringer står lederne med? Hvilke overvejelser gør de sig om deres rolle? Hvorfra henter de inspiration og kraft til at løfte opgaven? Hvad er svært, og hvad er nemt? Men bogens formål er ikke blot at beskrive, hvordan det er fat med ledelse ude i organisationerne. På baggrund af de erkendelser, som lederne fremkommer med, opstiller Annemette Digmann nogle klare retningslinjer og pejlemærker for den offentlige leder, der tør tage ansvaret på sig og - med vilje - optræde som leder. For det er viljen der er central. Ledelse - og slet ikke offentlig ledelse - kommer af sig selv, den dag nogen udpeger en til leder. At påtage sig lederskab er bevidst at gå ind i en helt ny rolle med hele sin person og alle sine kompetencer. Annemette Digmann holder i Ledelse med vilje en tankevækkende spejl op for den offentlige leders ansigt og stiller provokerende spørgsmål til den enkeltes ledelsesudøvelse og - vilkår.
ISBN: 87-7664-020-5 – 213 sider - kr. 249,00 inkl. moms.
Digmann, Annemette & Dall, Mads Ole: "Offentlig ledelse i udvikling"
Nye måder at udvikle ledelse på. Offentlig ledelse er i forandring. Vilkår, rammer og opgaver ændrer sig med stor hast. Hvis offentlige ledere skal følge med, skal der ske en kontinuerlig ledelsesudvikling. Men udvikling kommer ikke af sig selv, udvikling skal iscenesættes! Og da den vigtigste læring sker i dagligdagen, er det også her, man med fordel kan sikre, at den planlagte udvikling finder sted. I Offentlig ledelse i udvikling kan du som offentlig leder lade dig inspirere af en række ledere og konsulenter, der beretter om deres eksperimenter med at udvikle ledelse.
ISBN: 87-7663-947-0 - 255 sider - kr. 455,00 inkl. moms.
Egelund, Niels & Bak, Ivar: "Specialundervisningens nye vilkår"
"Specialundervisningen står over for en historisk skillevej af uanede dimensioner", står der på bogens omslag. Men det gælder ikke alene specialundervisningen, for forandringerne vil også få vidtrækkende konsekvenser og give nye vilkår for hele folkeskolens undervisning og organisering.
Når det kræves, at særligt tilrettelagt undervisning skal foregå uden for elevernes almindelige undervisningstid, og at holddannelser skal have været afprøvet først, lægger det op til, at hovedparten af specialundervisningen sker som en integreret del af den almindelige undervisning. Bogen giver ikke alene et nødvendigt helhedssyn for denne tænkning, men også en sammenhængsforståelse, der kan anvendes som ramme og afsæt for at udvikle funktionelle, inkluderende organisationer. Bogen giver med varierende optik skolens aktører lidt inspiration til, hvordan det kan gøres i den pædagogiske praksis, og ikke mindst hvilket menneskesyn der må ligge bag, hvis intentionerne skal lykkes.
ISBN: 8762408267 – 136 sider – kr. 249,00 inkl. moms.
Ejler, Nicolaj & Poulfelt, Flemming: "Uden for kategori - Ledelse af videnintensive virksomheder"
Uden for kategori stiller skarpt på, hvordan ledelse af videnintensive virksomheder udøves for at skabe succes, opnå resultater og sikre lønsomhed. Udfordringen er at udvikle og eksekvere virksomhedens strategi via ledelse af veluddannede medarbejdere med store krav til egen udvikling og ansvar, fordi strategi i videnvirksomheder udmøntes i medarbejdernes daglige beslutninger.
Bogen er en guldgrube af sammenstillet teori og systematiseret praksiserfaring for ledere, der vil sikre videnvirksomheden succes.
Bogens pointer underbygges med eksempler og cases fra interviews med markante ledere i videnintensive rådgivningsvirksomheder som fx advokat-, revisions-, konsulent-, arkitekt-, ingeniør- og it-virksomheder, samt offentlig sektor-organisationer.
ISBN: 8711420715 – 249 sider – kr. 350,00 inkl. moms.
Espedal, Gry & Andersen, Trond: "Coaching med fokus på løsninger"
Motivation til at foretage forandringer i livet kan vi hente fra de drømme og tanker, vi gør os om fremtiden. Løsningsfokuseret coaching tager udgangspunkt i fokuspersonens ønsker og drømme, og i stedet for at beskæftige sig med forhindringer, fejl og faldgruber, fokuserer den løsningsfokuserede coach på den enkeltes ressourcer og stærke sider og på de små skridt, som er nødvendige for at nå målet. Erfaringen er, at det er det, der virker!
Bogen præsenterer et samtaleværktøj, der - ved at fokusere på det, som virker - får medarbejdere til at vokse. Den viser i praksis og trin-for-trin, hvordan du ved at bruge de løsningsfokuserede samtaleteknikker kan hjælpe fokuspersonen til:
- at se drømme og muligheder
- udnytte ressourcer og stærke sider
- handle målrettet
Bogen beskriver også, hvordan du kan bruge løsningsfokuseret coaching i forbindelse med karriere, personlige kriser og selvudvikling. Coaching med fokus på løsninger er primært skrevet til interne og eksterne coacher og konsulenter, ledere, samt til medarbejdere og andre aktører i erhvervslivet med interesse for kollegial coaching.
ISBN: 8777063074 – 245 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Gergen, Kenneth J: "Det mættede selv"
´Social mætning´ er forfatterens begreb for det fænomen, at vi belejres og invaderes af de elektronisk bårne sociale teknologier. Det giver den enkelte adgang til et utal af personlige relationer i en konstant foranderlig verden med en uophørlig informationsstrøm. Kenneth Gergens tese er, at under dette sansebombardement bryder selvet, som vi kender det, sammen for at genopstå som et ´relationelt selv´. Det er relationerne, og ikke individet, der så handler. Praktikere, der arbejder med at uddanne og udvikle mennesker, får med bogen ny indsigt i det postmoderne selv.
ISBN: 8777064267 – 312 sider – kr. 398,00 inkl. moms.
Gergen, Kenneth J.: "En invitation til social konstruktion"
Lettilgængelig og grundig indføring i teorien bag og praksis af socialkonstruktionisme. Med et væld af gode tankeprovokerende hverdagseksempler og anskueliggørende billedmateriale inviterer Kenneth J. Gergen os til at reflektere over, hvordan vi sammen gennem vores relationer og det sprog, vi anvender, konstruerer, hvad vi forstår ved virkeligheden og os selv. "En invitation til social konstruktion" argumenterer veloplagt for, hvorfor og hvordan ideerne og dialogerne om social konstruktion finder anvendelse inden for så forskellige områder som: Undervisning, organisationsforandring og ledelse, konfliktmægling og socialt arbejde, terapi samt forskning.
Med hovedfokus lagt på praksis vil især professionelle faggrupper såsom lærere, terapeuter, konsulenter, ledere og konfliktløsere have glæde af de illustrative beskrivelser af, hvordan man samskaber ønskede sociale verdener. Bogen kan anvendes som lærebog lige fra gymnasiet til universitetsuddannelserne.
ISBN: 879254200X – 247 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Gergen, Kenneth J.: "Relationel tilblivelse - Videre fra individ og samfund"
Relationel tilblivelse sætter spot på relationers betydning. Vores fremtidige velfærd – både lokalt og globalt – er afhængig af, at vi lader relationer få en fremtrædende plads i vores opmærksomhed. Forfatteren, Kenneth J. Gergen, fremfører at enhver mening vokser frem af fælles handling, og alt, hvad vi regner for virkeligt, fornuftigt og værdifuldt, er således afhængig af, at vore relationer fungerer. Efter at have fået dette på plads udfordrer Gergen opfattelsen af det individuelle sind som afgrænset og adskilt fra andre. Bogen fremlægger faktisk en helt ny opfattelse af psykologi. Det er ikke de individuelle sind, som mødes for at danne relationer. Det er den individuelle funktion, som vokser ud af relationerne.
Relationel tilblivelse bevæger sig ud over teorien og videre til praksis, både i hverdagen og inden for forskellige fagområder. Den er især optaget af den dobbelte proces at knytte bånd – som på den ene side giver en dybtgående næring og på den anden side skaber adskillelse mellem folk. Gergen beskæftiger sig med videnskab og undervisning. Han udforsker, hvordan det, som vi kalder ´viden´, ikke kommer fra individuelle sind, men fra samfund, som deler samme måde at se tingene på.
ISBN: 8777066383 - 456 sider - kr. 498,00 inkl. moms.
Gergen, Kenneth J.: "Virkelighed og relationer"
Bogen her kritiserer det tidligere individcentrerede videnskabsideal og kulturgrundlag og tager os med på vej mod "social konstruktionisme". Det menneskelige centrum findes ikke i mennesket, men uden for det - skabt i mødet mellem mennesker. Bogen henvender sig til videnskabsteoretikere og filosoffer, terapeuter af den systemiske skole og til alle, som har lyst til at standse op og tænke over, hvorfor de gør, som de gør - og hvad de vil gøre i morgen.
ISBN: 87-7706-160-8 - 364 sider - kr. 398,00 inkl. moms.
Gergen, Kenneth J og Gergen, Mary: "Social konstruktion - ind i samtalen"
En let tilgængelig introduktion til de socialkonstruktionistiske tanker præsenteret af to meget anerkendte tænkere og forskere inden for feltet. De fremlægger grundantagelserne og historien bag denne nyudvikling af socialpsykologien, hvor selvet og den sociale verden ses som et fænomen, der kommer til syne og opretholdes i vores sprog og relationer til hinanden. Bogen giver en grundlæggende indsigt i, hvordan den konstruktionistiske teori kan omsættes til handling i organisationer, psykoterapi, uddannelse, konfliktløsning, social forskning og i dagliglivet.
ISBN: 8777064194 – 77 sider – kr. 158,00 inkl. moms.
Gørtz, Kim: "Coaching for viderekomne"
Coachingbegrebet bliver snart brugt overalt - her er en bog, der går på tværs, tænker videre og puster nyt liv i begrebet. Kim Gørtz ser på coaching i en række filosofiske perspektiver og beskriver, hvordan det kan tænkes i en erhvervsorienteret kontekst. Indeholder konkrete eksempler og øvelser. Der er både tale om en filosofisk refleksion over fænomenet og en praktisk arbejdsbog for den udøvende coach. Bogen vil få dig til opfatte og praktisere coaching på nye måder, samtidig med at du vil få indblik i, hvordan filosofien kan bruges i en erhvervsorienteret og samfundsmæssig kontekst. Kim Gørtz er cand.mag. i filosofi, forfatter til flere bøger og erhvervsforsker hos Nordea.
ISBN: 8778876192 – 143 sider – kr. 235,00 inkl. moms.
Gørtz, Kim: " Coaching i perspektiv"
I en tid hvor "coaching" er på alles læber - og bruges i stadig flere sammenhænge - er der behov for en bog om coaching, som er andet og mere end "endnu en praksisbog". Bogen er en grundbog der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng.
ISBN: 8741251415 – 374 sider – kr. 399,00 inkl. moms.
Gørtz, Kim: "Den filosofiske præstation"
"Den filosofiske præstation" gør op med forestillingen om, at filosoffen er uanvendelig i erhvervslivet. Arbejdslivets forandringer fordrer nye kvalifikationer, som kalder på en filosofisk præstation. Gennem en lang række eksempler sandsynliggør forfatteren, hvordan filosoffer kan bruges i praksis i moderne organisationer og virksomheder.
Bogen udfolder en erhvervsfilosofi og er et inspirationskatalog for filosofisk tænkning med afsæt i blandt andre Kant, Hegel, Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger og Deleuze. Bogen henvender sig især til uddannelser med filosofiske målsætninger, men også til erhvervsledere og læsere med en almen filosofisk interesse og nysgerrighed.
Kim Gørtz er filosof og erhvervsforsker. Han forsker blandt andet i, hvordan virksomheder kan skabe rammer for medarbejdernes engagement.
ISBN: 978-87-7684-170-6 – 217 sider – kr. 269,00 inkl. moms.
Hansen, Ole & Andersen, Jens: "Skoleledelse og læringmiljø"
Bogen er en inspirationskilde for skolelederen i arbejdet på at fremme en skolekultur, hvor samarbejdet med andre på tværs af fag- og sektorgrænser når frem til helhedsbetonede løsninger og større fleksibilitet i det daglige arbejde. På den måde vil skolelederen på samme tid medvirke til at fremme rummeligheden I undervisningen og styrke elevernes faglighed.
ISBN: 8772812532 – 118 sider – kr. 247,50 inkl. moms.
Haslebo, Gitte: "Etik i organisationer"
Bogen skitserer nye ideer til organisationsudviklingsmetoder, der gør det muligt for ledere, medarbejdere og konsulenter at navigere i kompleksitet og praktisere det, forfatterne kalder en "relationel etik". Bogen tager udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori og viser på en meget konkret måde, hvordan det sprog, vi bruger, er med til at skabe den sociale virkelighed, der bliver vores hverdag i organisationer. 15 oplevelsesnære fortællinger illustrerer, hvordan moralske forpligtelser og rettigheder er indlejret både i hverdagens små upåagtede og store dramatiske begivenheder i organisationer. Centrale begreber er: Kontekst, relationer, diskurser, anerkendelse og magt.
ISBN: 8777064550 – 342 sider – kr. 375,00 inkl. moms.
Haslebo, Gitte: "Relationer i organisationer"
Det hverdagssprog, vi møder hinanden med på arbejdspladsen, har ofte utilsigtede negative virkninger på vores indbyrdes relationer. Relationer i organisationer - en verden til forskel viser nye metoder til, hvordan vi i organisationer kan være med til at skabe en social verden, som vi både kan lide at arbejde i, og som giver os muligheder for at indgå i respektfulde relationer til hinanden. Bogen igennem omsættes de systemiske, anerkendende, narrative og socialkonstruktionistiske begreber til konkret praksis, bl.a. ved hjælp af mange illustrative historier, der belyses både fra lederens, medarbejderens og konsulentens perspektiv.
ISBN: 87-7706-351-1 - 360 sider - kr. 388,00 inkl. moms.
Haslebo, Gitte & Nielsen, Kit Sanne: "Erhvervspsykologi i praksis"
"Hvad gør man, når samarbejdet knirker, lederen er overbelastet, kvalifikationerne forældes, ledelsesopgaverne ændres, eller fusionen rammer" Her er nye tanker, nyttige metoder og praktiske fif. Konkret og inspirerende beskrives, hvordan systemiske begreber og metoder kan bruges til at skabe selvværd, gensidig anerkendelse, fælles bevægelse og tro på fremtiden.
ISBN: 87-7706-374-0 - 295 sider - kr. 398,00 inkl. moms.
Haslebo, Loua Maja & Lyndgaard, Danielle Bjerre: "Anerkendende HR og organisationsudvikling"
Dette er en lettilgængelig, praksisorienteret brugsbog om, hvordan man udvikler organisationen på en anerkendende og udforskende måde sammen med kolleger, leder og kunder. Teorien kobles til praksiseksempler, og der gives forslag til, hvordan forskellige HR-indsatsområder som fx tiltrækning, rekruttering, fastholdelse og udvikling, stress, sygefravær og trivsel, samt afvikling kan håndteres med afsæt i anerkendende udforskning. Desuden indeholder bogen en række konkrete værktøjer, metoder, modeller, ideer til anvendelsesmuligheder, dialog- og refleksionsøvelser samt inspirationshistorier baseret på flere HR- og organisationsudviklings-konsulenters nyttige erfaringer med tilgangen.
Anerkendende HR og organisationsudvikling er primært skrevet til interne og eksterne HR-, personale-, uddannelses-, rekrutterings-, ledelses- og organisationsudviklingskonsulenter i såvel private som offentlige virksomheder. Topledere og ejerledere med det overordnede eller fulde ansvar for organisationsudvikling af deres virksomhed kan også med fordel læse denne bog. Bogen henvender sig også til studerende på handelshøjskolerne og de humanistiske uddannelser.
ISBN: 8777065263 – 231 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Haslebo, Loua Maja & Lyndgaard, Danielle Bjerre: "Anerkendende ledelse"
Bogen har som formål at videregive inspiration og indsigt i anerkendende ledelse på en lettilgængelig måde og med fokus på, hvordan læseren kan bringe den nye viden i anvendelse. Bogen er altså en brugsbog skrevet til ledere, som er optaget af at se nye muligheder og finde nye konstruktive veje at gå i deres ledergerning. Læseren får gennem bogen mulighed for at skabe sit eget ledelsesmæssige fundament med afsæt i ni grundprincipper i anerkendende ledelse. Gennem afprøvning af bogens mange konkrete forslag til mulige handlinger vil læseren gøre sig sine egne erfaringer med den anerkendende tilgang til en række ledelsesopgaver såsom forretningsudvikling, strategiarbejde, medarbejderudviklingssamtaler og konflikthåndtering.
Bogen er bygget op omkring fem ledelsesmæssige indsatsområder: forandringer, forretningen, værdier, kompetencer og handlinger. I forbindelse med hvert indsatsområde gives inspiration via praksiseksempler på anerkendende ledelse og en række konkrete forslag til handlemuligheder i egen virksomhed. Temaer som anerkendende følgeskab, og hvorfor det er mere interessant at tale om udførelse frem for indførelse, behandles også i bogen. Anerkendende ledelse er primært skrevet til ledere, i såvel offentlige som private virksomheder, medarbejdere, eksterne og interne konsulenter, samt studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelser.
ISBN: 8777066553 – 172 sider - kr. 268,00 inkl. moms.
Hermansen, Mads (red.): "Fra læringens horisont"
Dette er en bog med tekster om læring. De er hentet mange forskellige steder i de skoledannelser, som humanistisk teori om læring er præget af. I feltet er der dog en vis bevægelse mod integration og sammentænkning, især når det handler om at identificere de vigtige elementer, som indgår i læreprocessen. Teksterne repræsenterer forskellige og delvis uforenelige synsvinkler på forståelse af læreprocessen, men samtidig spiller de sammen og udfordrer på spændende vis hinanden.
ISBN: 87-7724-846-5 - 213 sider - kr. 300,00 inkl. moms.
Hertz, Berit & Iversen, Frank (red.): "Anerkendelse i børnehøjde"
'Anerkendelse i børnehøjde' er en bog om at skabe liv, energi og glæde i arbejdet med børn og unge. Forfatterne videregiver deres erfaringer med at igangsætte forandringsprocesser, der danner rammer, som stimulerer læring, skaberlyst og iværksætterånd. Metoderne inddrager både voksne og børn i en konstruktiv proces med det formål at at udvikle et mere rummeligt og glædesfyldt læringsmiljø. Bogen tager udgangspunkt i systemisk tænkning og beskriver en anerkendende og værdsættende praksis.
ISBN: 87-7706-376-7 - 252 sider - kr. 298,00 inkl. moms.
Hertz, Berit & Iversen, Frank: "Mere anerkendelse i børnehøjde"
Med udgangspunkt i forfatternes pædagogiske virke demonstrerer denne antologi, hvordan skabelsen af anerkendende relationer danner grundlag for en anerkendende pædagogik. Det gælder både de professionelle voksnes relationer til hinanden, relationerne til de børn, de arbejder med, samt børnenes indbyrdes relationer. Bogen igennem lægges der især vægt på at opdage, fortælle og fremelske det, vi ønsker - frem for det, vi ikke ønsker. Dette fokus er særlig vigtigt, når kollegernes eller børnenes behov og adfærd udfordrer og vanskeliggør henholdsvis arbejdsmiljøet og den pædagogiske praksis. Bogen veksler mellem cases og teoretisk prægede afsnit baseret på systemisk tænkning og anerkendende praksis.
ISBN: 8777064941 – 223 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Hornstrup, Carsten; m.fl.: "Systemisk ledelse"
Systemisk ledelse handler om at få øje på muligheder. Om at se problemer som uindfriede drømme og have fokus på, hvordan det sprog, vi bruger hele tiden, er med til at skabe de resultater, vi opnår. Vil man skabe udviklende relationer, må man se organisationer som et system af mennesker i relationer, som gennem sproget søger at koordinere forståelser og handlinger. Som leder er det nødvendigt at være meget bevidst om, hvordan egen adfærd og handlen er medskabende og betydningsfuld for evnen til at håndtere omstillingsprocesser og fornyelser i organisationen.
Bogen giver en indføring i den systemiske og anerkendende tænkning og sætter den ind i en nutidig ledelses- og organisationsforståelse - både teoretisk og praktisk. Teorierne er tankeværktøjer - en platform for at forstå ledelse, kommunikation og relationer i organisationer. Praksis er handleværktøjer som giver ideer og inspiration til konkret ledelsespraksis, fx i form af igangsættelse af værdi- og strategiprocesser, gruppe- og teamarbejde, systemisk coaching, konfliktopløsning og reflekterende team.
Bogen henvender sig primært til ledere og organisationskonsulenter. Studerende og andre med interesse for ledelse og organisationsudvikling kan også hente værdifuld viden og inspiration til udviklingen af egen praksis på et forskningsbaseret grundlag.
ISBN: 8777063805 – 195 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Højholt, Charlotte (Red.): "Forældresamarbejde – forskning i fællesskab"
Hvorfor og hvordan har børn brug for, at deres forældre og deres professionelle voksne finder sammen? Hvad betyder forholdet mellem de voksne for børnene og deres relationer? På baggrund af interview og døgnobservationer følges børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og familieliv med fokus på relationerne mellem børnenes voksne. Forfatterne leverer både teoretisk baggrund og praktiske ideer til at organisere forskning, samarbejde, børnefællesskaber og udviklingsprojekter. Bogen bygger på forskning udført i fællesskab mellem pædagoger, psykologer, og forskere inden for psykologi, socialvidenskab og pædagogik.
ISBN: 8777064704 – 223 sider – kr. 288,00 inkl. moms.
Jones, Elsa: "Familieterapi i systemisk perspektiv"
En grundig gennemgang af den systemiske metode med beskrivelse af, hvorledes der i de senere år er sket et skifte til en mere nuanceret integrering af forskellige påvirkninger. Metoden bliver derved mere etisk, praktisk anvendelig og fleksibel. Bogen indeholder eksempler hentet fra forfatterens egen praksis og rummer også inspirerende tanker og konkrete ideer om konsultation og uddannelse af terapeuter.
ISBN: 87-7706-151-9 - 232 sider - kr. 478,00 inkl. moms.
Keiding, Tina Bering: ”Interaktion og læring"
Gregory Bateson er på mange måder en pioner indefor den konstruktivistiske læringsteori. Hans væsentligste bidrag ligger i hans bestræbelser på at beskrive og forstå læringens betydning for samspillet mellem individ og omgivelser. Læring bidrager hos Bateson til forandring og stabilisering af relationen mellem individ og omgivelser, uanset om der tænkes på sociale relationer eller relationer til den materielle verden.
ISBN: 87-90220-23-4 - 175 sider - kr. 257,00 inkl. moms.
Kirkeby, Ole Fogh: "Begivenhedsledelse og handlekraft"
I en ledelsessammenhæng er handlekraften altafgørende, for gennem den får vi de ting til at ske, vi har sat os som mål. Med den klassiske filosofi som forståelsesramme skaber forfatteren et refleksionsrum for den leder, der vil arbejde med sin ledelsespraksis
ISBN: 8776643018 – 309 sider – kr. 460,00 inkl. moms.
Kneer, Georg og Nassehi, Armin: ”Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer”
Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og undervisning. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som teologi, psykologi, pædagogik, æstetik og filosofi.
Imidlertid er det afgørende for en tilegnelse af Luhmanns tanker at forstå hans grundbegreber og -antagelser, idet en række af dem adskiller sig radikalt fra en dagligdags eller sociologisk anvendelse. Centrale begreber som system, kommunikation og handling, der lyder velkendte, bruger Luhmann i en ganske speciel, men også præcis betydning.
ISBN: 8741229088 – 212 sider – kr. 225,00 inkl. moms.
Langslet, Gro J: "Løft for ledere – Løsningsfokuseret tilgang til typiske ledelsesudfordringer"
LØFT - Løsningsfokuseret tilgang - er en alternativ måde at forholde sig til problemløsning og organisationsudvikling på, hvor det handler om at fokusere på, hvad parterne allerede praktiserer af kloge greb, frem for at rette søgelyset mod den adfærd, der ligger til grund for problemet. LØFT for ledere viser, hvordan man anvender LØFT til alt fra teamudvikling, konfliktløsning og strategiudvikling til medarbejdersamtaler og organisationsudvikling. Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer samt til fagfolk, der arbejder med udvikling af mennesker og organisationer. Bogens vekslen mellem teori og praksis gør den endvidere velegnet som lærebog på ledelsesuddannelser.
ISBN: 8777064011 – 213 sider – kr. 328,00 inkl. moms.
Langslet, Gro J.: "Løft i organisationer"
LØFT - Løsningsfokuseret tilgang - er en alternativ måde at forholde sig til problemløsning og organisationsudvikling på, hvor det handler om at fokusere på, hvad parterne allerede praktiserer af kloge greb, frem for at rette søgelyset mod den adfærd, der ligger til grund for problemet. De løsningsfokuserede principper anvendes i medarbejdersamtaler, til konfliktløsning, ved gennemførelse af arbejdsmiljøundersøgelser eller som grundlag for organisations- og ledelsesudvikling. Bogen giver en ligefrem og lettilgængelig oversigt over de vigtigste elementer i LØFT og henvender sig til alle, der arbejder med at skabe forandring, udvikling eller problemløsning i organisationer.
ISBN: 8777064380 – 260 sider – kr. 348,00 inkl. moms.
Lindegaard, Mette & Ryding, John: "Power i projekter og portefølje"
Behovet for professionel ledelse af projekter og den samlede projektportefølje er øget markant, fordi succes med projekter er blevet stadig mere vitalt for organisationers udviklings- og overlevelsesevne. Denne anvendelsesorienterede bog om projektledelse og projektlederskab henvender sig både til erfarne og mindre erfarne projektfolk i såvel offentlige som private organisationer.
Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan man får succes med projektlederens typiske discipliner som målsætning, styring, planlægning og organisering. Dertil kommer de mere "bløde" discipliner som f.eks. ledelse af projektgruppen, coaching, kommunikation og konflikthåndtering. Bogen behandler også topledelsens involvering i ledelsen af organisationens samlede projektportefølje, samt programledelse af flere projekter med fælles formål. Målet er at skabe sammenhæng mellem de enkelte projekter og den samlede strategi. Her introduceres konceptet Project Excellence, der øger hele organisationens projektorientering, bl.a. ved at skabe de rette organisatoriske rammer for vellykkede projektgennemførelser.
Bogens emnevalg dækker det pensum, der kræves for at blive certificeret projektleder efter den europæiske IPMA-ordning.
ISBN: 8757416656 – 437 sider – kr. 610,00 inkl. moms.
Luhmann, Niklas: "Sociale systemer"
"Niklas Luhmanns Sociale systemer er en af moderne sociologis ubestridte hovedværker. Den er et yderst ambitiøst forsøg på at formulere en ny almen sociologi, der hævder at kunne analysere alle typer af sociale forhold. Bogen bygger på et gennemgribende systemteoretisk grundlag, inspireret dels af nyudviklinger i generel systemteori og biologisk systemteori, dels af moderne kommunikationsteori og fænomenologi. Fra biologen Humberto Maturana hentes bl.a. begrebet "autopoiesis" - selvskabelse eller selvproduktion, som gøres til et nyt grundlag i sociologien.
Hovedtanken i bogen er, at sociale systemer er selvreferentielle, autopoietiske systemer, der opererer ved at drage en forskel til omverdenen og selv producere og reproducere sine egne elementer. Denne tanke benyttes til at reformulere en lang række grundbegreber i sociologien, fx. kommunikation, handling, mening, struktur og konflikt. Desuden indfører Luhmann en række nye begreber som afgørende for at formulere en sociologisk teori, især begreberne kompleksitet og kontingens. Bogen har ikke blot relevans for sociologisk teori: den drager også en række vigtige konsekvenser fra bl.a. erkendelsesteorien. Sociale systemer er svært tilgængelig, men for den læser, der overkommer begyndervanskelighederne, venter der en fascinerende intellektuel oplevelse af banebrydende anderledes vinkler på sociologiens problemstillinger.
ISBN: 8741227786 – 567 sider – kr. 425,00 inkl. moms.
Mac, Anita & Ejlskov, Morten: "Projektkompetence"
Projektdeltagere har brug for kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde i denne specielle form for organisering af arbejdet. I projektarbejdet er det ikke blot de faglige kompetencer, der er brug for, der er i høj grad også behov for kompetencer til at tage del i projektets mangeartede processer. Samarbejde, kommunikation og præstation er f.eks. kompetencer, som er nødvendige i projektarbejde. Dvs. at man skal kunne være med til at forme projektet gennem sin deltagelse, hvad enten man deltager som medarbejder eller leder. Hvis man spørger erfarne projektdeltagere om deres oplevelser, svarer de ofte, at projektarbejdet til tider har været euforisk og banebrydende. Andre gange har processen været præget af anarki og meningsløshed. Hvad gør forskellene, og hvordan kan man ruste sig, så man har de bedste betingelser for at forbedre projektarbejdet? Det er emnet for denne bog.
Bogen indeholder: beskrivelser af projektorganiseringens processer, som svarer til virkeligheden bud på bevidste kompetencer ved deltagelse i projekter konkrete redskaber, som kan bruges i projektarbejdets forskellige faser. Bogens målgruppe er alle, herunder studerende, der professionelt deltager i projektarbejde. Bogen er særligt egnet til deltagere i projekter, som kræver udvikling af viden, ideer og kreative løsninger.
ISBN: 8741251601 – 256 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Maturana, Humberto R. og Pörksen, Bernhard: ”Fra væren til handlen”
Bogen giver et indblik i Humberto Maturanas videnskabelige teorier og kosmologi, hans filosofi og epistemologi samt hans etik og livsfilosofi. Her angribes opfattelsen af, at vi kortlægger og afbilder den ydre verden gennem vores syns- og nervesystem. I stedet viser Maturana, at vores virkelighedsopfattelse er afhængig af os selv; subjekt og objekt må ses som uløseligt sammensat, hvilket medfører store sociale og etiske implikationer.
Siden 1960’erne har Humberto Maturana formuleret en revolutionerende måde at forstå processerne i liv og bevidsthed på og er især kendt for sin radikale iagttagelsesteori og autopoiesis-begrebet.
Teorien er særligt anvendt inden for terapi og pædagogik, men også ansatte inden for kommunikation og ledelse vil finde inspiration i denne bog.
ISBN: 9788792542 - 216 sider - kr. 298,00 inkl. moms
McAdam, Elspeth og Lang, Peter: "Anerkendende arbejde i skoler"
I Anerkendende arbejde i skoler beskriver Peter Lang og Elspeth McAdam på medrivende og personlig vis, inspirerende og virkningsfulde måder at skabe anerkendelse i praksis, baseret på deres erfaringer med skoler, organisationer og institutioner igennem de sidste 25 år.
De 10 kapitler giver bl.a. konkrete anvisninger på hvordan man kan vende udviklingen fra mobbekultur til trivselskultur på skoler, hvordan man kan udvikle et berigende samarbejde med forældrene og nærsamfundet og hvorfor børnene selv skal have visioner og drømme om deres fællesskaber i klassen, frikvarteret, skolen og om deres fremtidige liv.
Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, ledere, studerende i pædagogiske fag og andre, der arbejder i skolesammenhænge.
ISBN: 8792542093 - 160 sider - 249,00 inkl. moms.
Moltke, Hanne V. & Molly, Asbjørn: "Systemisk coaching"
Den systemiske tilgang til coaching flytter fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder. Det systemiske kombineres med den anerkendende grundtanke, at der altid i en eller anden form er ressourcer til stede, og at netop de udgør afsættet til coachingen.
Veksler mellem praksis og teori
Den systemiske og anerkendende teori foldes ud i bogen, der også har kapitler om løsningsfokuserede, værdsættende og narrative tilgange og om "meningskoordinering", der er et af kommunikationsteoriens nyere bidrag til samtaler. Bogen veksler mellem praktiske eksempler, spørgsmålstyper, teori, og refleksion over hvilken rolle teorien spiller i den praktiske tilgang til coachsamtalen. Bogen kommer samtidig ind på etiske perspektiver i coachingsamtalen og berører spørgsmål, som den professionelle samtalepartner kan anvende i udviklingen af sit eget arbejde med samtaler og sig selv som coach. Systemisk coaching er en grundbog for coaches og andre samtalepartnere og giver mulighed for at få eller videreudvikle et teoretisk fundament for at arbejde med emnet på et systemisk og anerkendende grundlag. Den vil samtidig kunne inspirere alle, der på tværs af brancher arbejder professionelt med samtaler – både ledere, konsulenter, vejledere, sagsbehandlere m.m.
ISBN: 8777065727 – 301 sider – kr. 388,00 inkl. moms.
Moos, Lejf: ”Pædagogisk Ledelse”
Mange interessenter bidrager til diskussionen om, hvordan den offentlige sektor kan styres, og derfor også om, hvordan institutionerne skal ledes. Der er tendenser til at se på alle offentlige institutioner, som om de var serviceinstitutioner, der skal ledes efter de samme strategier og mål. I Pædagogisk ledelse argumenterer Lejf Moos imidlertid for, at man må betragte uddannelsesinstitutionerne som særlige, fordi de har særlige opgaver, og at man derfor må udvikle ledelsen af disse institutioner ud fra andre logikker. I stedet for at gøre sig blind for den opgave, institutionen er sat til at håndtere, må ledelsen netop tage udgangspunkt i opgaven for at udvikle ledelsesrelationerne og kommunikationen i organisationen. Tretten skoleledere fortæller om deres vej til ledelse og om deres daglige arbejde. Disse livshistorier danner rammen om Pædagogisk ledelse og giver liv til de analyser og fortolkninger, læseren præsenteres for i bogen
ISBN: 87-7553-960-8 – 382 sider – kr. 455,00 inkl. moms.
Morgan, Alice: "Narrative samtaler"
Mennesket er et tolkende væsen, og vi kommer alle dagligt ud for hændelser, som vi forsøger at gøre meningsfulde. Et narrativ er som en tråd, der væver hændelser sammen og danner en historie. Sådanne historier er i høj grad med til at forme vores liv. Ved at sætte hændelserne sammen i en alternativ historie kan man åbne op for nye måder at se sig selv og verden på. "Narrative samtaler" er skrevet i en introducerende stil og indeholder mange konkrete metoder og eksempler. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for hjælpe- og omsorgsfagene, som ønsker metoder til, hvordan man kan hjælpe mennesker til at undersøge de historier, de har om deres liv og relationer, og dermed skabe nye muligheder for deres fremtid. Alice Morgan er psykolog og arbejder som familieterapeut i Melbourne, Australien. Hun har mange års erfaring i at arbejde med den narrative metode i forhold til børn og deres familier og har de senere år særligt beskæftiget sig med kvinder og børn, der har været udsat for vold i familien.
ISBN: 8741201752 – 180 sider – kr. 228,00 inkl. moms.
Myszak, Anders & Nørby, Simon: "Positiv psykologi"
Med denne introduktion eksponeres den positive psykologi som videnskab og praksisfelt i et dansk perspektiv. Bogen beskriver den positive psykologis historie, udvikling og hovedstrømninger inden for feltet - bl.a. lykke, velvære, optimale tilstande, flow, læring, klinisk psykologi og coaching psykologi m.m.
Bogens målgruppe er videregående uddannelser, efteruddannelse, samt praktiserende psykologer som arbejder med og har interesse for den positive psykologis muligheder.
Anders Myszak er cand. psych og selvstændig erhvervspsykolog. Simon Nørby er cand.psych og Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet.
ISBN: 8741251350 – 330 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Nielsen, Kit Sanne: ”Fortællinger i organisationer – narrativ praksis”
Denne bog handler om udvikling af mennesker og organisationer. Ledere og konsulenter vil her finde metoder til at forbedre den interne kommunikation gennem bevidstgjorte fortællinger om medarbejdere og om selve arbejdspladsen. Nye fortællestrategier kan ændre det enkelte menneskes vaner, holdninger og handlinger, og nye perspektiver kan løsne op for problematiserende historier og konflikter. Det er bogens intention gennem dialog at fokusere på de begivenheder og kompetencer som af forskellige grunde er blevet undertrykt i de nuværende og dominerende fortællinger. Processen skal styrke nærværet og relationerne ved at skabe en sammenhængende historie, som er baseret på muligheder. Medarbejdere og virksomheder indeholder ofte større potentialer end det aktuelle niveau viser. Den narrative praksis er en metode til at frisætte konstruktive og mere kreative historier til glæde for både organisationer og det enkelte menneske.
ISBN: 87-0203-174-4 – 200 sider – kr. 235,00 inkl. moms.
Nielsen, Kit Sanne & Haslebo, Gitte: "Konsultation i organisationer"
Gitte Haslebo og Kit Sanne Nielsen er begge psykologer og erfarne konsulenter. Her beskriver de, hvordan systemiske nøglebegreber kan omsættes til praksis. Forfatterne svarer bl.a. på, hvordan man i organisationer kan lære at se en hændelse eller et problem ud fra mange ligeværdige synsvinkler, hvorfor fremtidens ledere skal være eksperter i læreprocesser, og hvilke erkendelsesprocesser der fører konsulenterne frem til de valg, de træffer om intervention i organisationen.
ISBN: 8777063449 – 176 sider – kr. 328,00 inkl. moms.
Nørlem, Jakob (red.): "Coachingens landskaber"
I gennem de senere år er en coaching-bølge skyllet ind over os, og mange nye former og afarter er opstået. Spørgsmålet er bare, om de alle lever op til prædikatet og har deres berettigelse. Dette er én af de centraler temaer i ’Coachingens landskaber’, hvor forfatterne gør op på den lemfældige brug af begrebet og forsøger at kvalificere ’coaching’ som et professionelt samtaleværktøj og forskningsfelt.
På vandreturen i coachingens landskaber bliver der således reflekteret over, hvad coaching egentlig er, kan og indbefatter. Samtidig bliver det klart, at mange udbredte og konventionelle former for coaching ikke lever op til betegnelsen. Læseren bliver introduceret for grundtankerne bag organisatorisk coaching, hvorefter bogen skifer perspektiv fra samtaleniveauet over organisationsniveauet til samfundsniveauet. Coachingens landskaber henvender sig til alle med interesse i at udforske og reflektere over coaching som et professionelt samtaleværktøj.
ISBN: 8741253485 – 137 sider - kr. 249,00 inkl. moms.
Oestrich, Rene H. & Johansen Frank: "kognitiv Coaching"
Coaching bliver brugt i flere og flere sammenhænge, såvel i privat som offentligt regi. Derfor er der behov for en coaching-form baseret på god psykologisk teori og velafprøvede metoder. Denne bog præsenterer kognitiv coaching - en ny måde at coache på, hvor coachen anvender indlæringsprincipper fra den kognitive terapi til at hjælpe andre med at udvikle deres færdigheder, deres copingstrategier og deres evne til at løse problemer i en travl dagligdag. Bogen henvender sig til alle typer af coaches, hvad enten der er tale om coaching af ens medarbejdere, ens elever eller ens nærmeste.
ISBN: 8777064151 – 166 sider – kr. 248,00 inkl. moms.
Oliver, Christine; Herasymowych, Marilyn & Senko, Henry: "Complexity, Relationships and Strange Loops – Reflexive Practice Guide"
Alt hvad vi foretager os som individ eller som gruppe involverer relationer. Skrøbelige relationer fordrer blandt andet ineffektivitet og lav produktivitet. Stærke relationer skaber effektivitet, høj produktivitet og innovation. For at skabe og fastholde stærke relationer er vi nødt til at forstå disse relationer, og hvordan vi fungerer i dem. 'Reflexive Practice Guide' hjælper os til dette samtidig med, at vi forbereder os på hvordan vores relationer i det hele taget bliver stærke relationer.
ISBN: 09687704-6-0 - 290 sider - kr. 600,00 inkl. moms
Pearce, W. Barnett: "Kommunikation og skabelsen af sociale verdener"
Bogen er skrevet specielt til et dansk publikum og tager bl.a. udgangspunkt i sagen om Muhammed-tegningerne, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005. Pearce viser både med denne sag og med hændelserne omkring 11. september 2001, at der altid er forgreningspunkter i et hvilket som helst givet handlingsforløb, hvor det er muligt at handle anderledes. Forfatteren argumenterer for, at vi igennem de valg vi træffer, og de handlinger, vi dernæst udfører, er vi i stand til at skabe "bedre sociale verdener".
ISBN: 8777064186 – 398 sider – kr. 398,00 inkl. moms.
Pearce, Barnett; Sostrin, Jesse & Pearce, Kimberly: "Arbejdsbog i CMM for konsulenter"
Bogen introducerer otte praksisrettede modeller til konsulenter, coaches og ledere, som arbejder med Coordinated Management of Meaning (CMM). Den er et sammenkog af et års forskning og samarbejde med klienter fra forskellige brancher. De otte modeller stille alle skarpt på, hvordan CMM kan anvendes til at forstå kompleksiteten af forskellige kommunikationsmønstre på arbejdspladsen. Bogen gennemgår modellerne trin for trin, så både den tilsigtede brug og anvendelsespotentialet i praksis bliver klarlagt. Den er specielt velegnet til konsulenter, som ønsker at indarbejde CMM's begreber og værktøjer i aktuelle og fremtidige opgaver. Bogen er ledsaget af "Håndbog i CMM for konsulenter", som giver en bred indføring i CMM.
ISBN: 9788792542236 – 46 sider – kr. 98,00 inkl. moms.
Pearce, Barnett; Sostrin, Jesse & Pearce, Kimberly: "Håndbog i CMM for konsulenter"
Bogen giver teoretisk og praktisk indføring i Coordinated Management of Meaning (CMM). Som overskriften antyder, præsenterer bogen en række redskaber, der kan hjælpe konsulenter, coaches og ledere med at forstå kommunikationsmønstre på arbejdspladsen. Bogen tager afsæt i et års forskning og refleksiv praksis med klienter fra forskellige brancher. Formålet er at forene teoretiske og praktiske betragtninger, så de kan bruges som ressourcer og fremgangsmetoder i varierende organisatoriske sammenhænge – eksempelvis under konfliktløsning eller kulturelle organisationsforandringer. Bogen er velegnet som begynderbog i CMM, fordi den introducerer håndgribelige redskaber til udforskning af meningsskabelse og handlingskoordinering mellem mennesker. Desuden bruges der en detaljeret case til at eksemplificere CMM's indsigter og modeller. Bogen komplementeres af "Arbejdsbog i CMM for konsulenter", som præsenterer otte modeller til brug af CMM i praksis.
ISBN: 9788792542212 – 128 sider – kr. 248,00 inkl. moms.
Schilling, Benedicte: "Systemisk supervisionsmetodik"
Om emner som 2. ordens kybernetik og dialog som præmis for samspillet mellem supervisor og supervisand og betydningen af kontrakt og kontekstafklaring, æstetik, selvrefleksivitet og information. 2. oplag.
ISBN: 87-7706-155-1 - 226 sider - kr. 298,00 inkl. moms
Schnoor, Michala: "Narrativ organisationsudvikling"
Hvordan kan organisationsmedlemmer omforme problemfyldte fortællinger til fortællinger, der skaber mulighed for læring, udvikling og gode arbejdsresultater?
Bogen er fuld af inspirationshistorier, der illustrerer anvendelsen af narrative ideer og pointer. Den byder på en vifte af konkrete metoder, værktøjer og modeller samt interview med narrativt inspirerede ledere og konsulenter, som videregiver deres nyttige erfaringer med den narrative praksis. Denne bog henvender sig til ledere, samt interne og eksterne konsulenter, der arbejder med at skabe læring og udvikling i organisationer. Medarbejdere, tillidsvalgte og undervisere og studerende med interesse for erhvervspsykologi og organisationsudvikling kan også få glæde af at læse bogen.
ISBN: 8777065433 – 264 sider – kr. 328,00 inkl. moms.
Schuldt, Christian: "Luhmann for begyndere"
Introduktion til Niklas Luhmanns (1927-1998) systemteori. Der redegøres for grundbegreber som selvreference, autopoiesis, kommunikation og iagttagelse, og gives eksempler på systemteoriens praktiske anvendelighed med eksempler fra kærlighed,kunst og massemedier
ISBN: 8790220307 – 112 sider – kr. 223,00 inkl. moms.
Stelter, Reinhard: "Coaching - læring og udvikling"
Idrætten har i årevis med succes benyttet sig af coaching i forbindelse med kompetenceudvikling og læring. Nu har også erhvervslivet indset hvor velegnet coaching er som metode til for både medarbejdere og ledere. Bogen gør rede for, hvad coaching er, hvordan coaching kan bidrage til læring og udvikling, hvilken betydning coaching har for ledelse, samarbejde og teamudvikling, og sidst men ikke mindst viser den, hvordan man kan lære coaching og anvende den i praksis som leder, medarbejder, underviser, træner eller rådgiver.
ISBN: 87-7706-323-6 - 276 sider - kr. 320,00 inkl. moms
Storch, Jacob & Søholm, Thorkild Molly: "Teambaserede organisationer I praksis"
Ledelse i teambaserede organisationer er en værdifuld inspiration til læsere, der skal forandre organisationer til en teamstruktur, etablere og udvikle team samt, lede og coache dem. Bogen består af en introduktion med en kortfattet redegørelse af de vigtigste systemiske begreber og fire kapitler om forskellige aspekter af det at arbejde med team. Desuden indeholder den en lang række cases fra både den offentlige og private sektor om konkret teamudvikling og eksempler på organisationer, der er skiftet til at arbejde teambaseret. Mange ledere har intuitivt en fornemmelse af, at team skaber merværdi, initiativ, ansvarlighed og arbejdsglæde. Men ikke nødvendigvis en sikker forståelse af, hvordan de får dette til at ske. Bogen giver dig et overblik og en indgående beskrivelse af, hvad der skal til for at få et team op i et højere gear, og hvordan team skal ledes.
ISBN: 8777064607 – 194 sider – kr. 298,00 inkl. moms.
Søholm, Thorkil Molly; Storch, Jacob; Juhl, Andreas; Dahl, Kristian & Asbjørn Molly "Ledelsesbaseret coaching"
"Ledelsesbaseret coaching" beskriver, hvordan ledere kan lykkes langt bedre med at skabe resultater af coaching af medarbejdere, end de gør i dag. Der argumenteres for, at den traditionelle coachrolle og udførelsen af teknikkerne grundlæggende er uforenelige med den magtrelation, der er mellem lederen og medarbejderen (og mellem chefen og de ledere han/hun er leder for). Derfor bør coachrollen og teknikkerne tilpasses de spilleregler, der gælder for arbejdskonteksten og omformes til ledelsesbaseret coaching.
Læseren får en grundig beskrivelse af coachingbegrebet og af de saneringer, der skal til for at coaching kan blive en resultatskabende ledelsespraksis. Med det afsæt gennemgås både essentielle og avancerede coachingfærdigheder. Samtidig gives der omfattende praktiske anvisninger til – og eksempler på – hvordan man kan tilegne sig en coachende ledelsesstil. Der gives udfoldede modeller for evaluering af en coachingindsats, samt to store cases på udviklingen af en ledelsesbaseret coachingpraksis.
Ledelsesbaseret coaching henvender sig til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring – for både medarbejder og leder!
ISBN: 8776641872 – 244 sider – kr. 460,00 inkl. moms.
Søholm, Thorkil Molly; Storch, Jacob; Juhl, Andreas; Nørlem, Jakob & Molly, Asbjørn: "Lederen som teamcoach"
Baggrunden for "lederen som teamcoach" er den stadige teamorganisering, som både offentlige og private virksomheder finder ledelsesmæssige løsninger på. Bogen er en oplagt mulighed for at få nogle flere redskaber lagt ned i værktøjskassen, hvis man er leder for et eller flere team. Samtidig giver den svar på nogle af de spørgsmål, der trænger sig på for mange ledere. Hvordan kan jeg give ansvar fra mig og stadig fungere som leder? Hvordan går jeg fra at være førerhund til at være hundefører?
Ved at bruge coaching kan lederen sikre, at teamets ydelse lever op til de aftalte standarder og på samme tid tilse, at teamet og teammedlemmerne trives og udvikler sig. Men det kræver en sans for balance at vide, hvornår man er teamcoach, og hvornår man er teamchef. Dét vil være et gennemgående, løsningsorienteret tema i bogen.
Bogen er en del af Børsens serie 'Kort til viden', og den vil derfor være en praksisrettet redskabs- og teknikbog. Som titlen antyder, er det vigtigste redskab coaching, der med gode resultater kan bygge bro mellem kontrol og dynamik.
ISBN: 8777064607 – 194 sider – kr. 199,00 inkl. moms.
Thyssen, Ole: "Værdiledelse – om organisationer og etik"
Det er forfatterens påstand, at al ledelse er værdiledelse. En værdi markerer en blind plet. Vi ser "med" værdierne og ser altså ikke værdierne selv. Derfor må ledere i højere grad skærpe bevidstheden om, hvad det vil sige at fokusere på værdier, etik og moral i det daglige arbejde. Gennem en skarpsindig analyse af de mange interessenter i organisationens virke, præciserer forfatteren, hvor vanskeligt det er at hævde, at der eksisterer én korrekt indfaldsvinkel.
ISBN: 87-02-01138-7 - 331 sider - kr. 375,00 inkl. moms
Vetlesen, Arne Johan: "Hvad er etik?"
Vi mennesker har et dybt behov for, at tingene skal gå rigtigt til. Men hvordan kan vi vide, hvad der er retfærdigt? I denne bog viser Arne Johan Vetlesen, hvordan vores moralske vurderinger er påvirket af, hvem vi er, og hvilket samfund vi lever i. Han udfordrer vante forestillinger om løgn, selvrealisering, forpligtelser, tillid og tolerance og viser, hvordan vor tids miljøudfordringer aktualiserer moralsk ansvar på en ny måde. Hvad er etik er en klog introduktion til etikkens grundlæggende spørgsmål.
Arne Johan Vetlesen er professor i filosofi ved Universitetet i Oslo og har i mere end tyve år beskæftiget sig med ondskab. Han har udgivet en række bøger, blandt andet Evil and human agency. Understanding collective evildoing (2005), Smerte (2004) og Moralens chancer i markedets tidsalder (2003). For sit betydningsfulde arbejde med Holocaust og folkemord modtog han i 2004 prisen "Fangernes testamente".
ISBN: 8750035355 – 186 sider – kr. 199,00 inkl. moms.
Weinstein, Krystyna: "Action Learning"
Ved at dele egne refleksioner med andre bliver den enkelte deltager i gruppen styrket i at håndtere aktuelle og virkelige arbejdsmæssige udfordringer, krav og forventninger. "Action Learning" bliver på den måde organisatorisk udvikling, teamudvikling og personlig udvikling på én gang - arbejde og læring sker samtidigt, og derved bliver læring og kompetenceudvikling relevant for organisationen og meningsfuldt for deltagerne.
Action Learning er et organisationsudviklingsprogram, som indeholder case-træning i mindre grupper. Bogen beskriver de praktiske elementer i et Action Learning-forløb, perspektiverer metodikken i form af deltagerudtalelser, beskriver teorien og værdierne bag, samt hvordan forløb designes til succesfulde udviklingstiltag. Bogen byder på klare og anvendelige pointer om læring og giver helt konkrete værktøjer til oprettelsen af Action Learninggrupper. Action Learning henvender sig primært til ledere, erhvervs-psykologiske konsulenter og HR-ansatte, men alle med interesse for læring og udvikling vil i bogen kunne finde inspiration og praktisk viden til glæde for sig selv og andre.
ISBN: 8777061683 – 349 sider – kr. 398,00 inkl. moms.
White, Michael: "Kort over narrative landskaber"
I denne bog giver Michael White en række eksempler fra sine mere end 20 års erfaring som narrativ terapeut. Whites udgangspunkt er, at den narrative terapi ikke tilbyder et fastlagt arsenal af samtaleformer, der kan bruges i enhver situation. Tværtimod må den narrative terapeut forholde sig åbent i mødet med klienten og lade den konkrete situation diktere terapien. Whites eksempler skal dermed først og fremmest inspirere til videre selvstændigt arbejde.
Gennemgående viser White, hvordan de historier, klienterne fortæller om sig selv, ofte låser dem fast i bestemte uheldige handlingsmønstre. Han giver konstruktive forslag til, hvordan man som terapeut kan ændre på disse fortællinger og dermed bidrage til at skabe en bedre tilværelse. Michael White (1948-2008) var grundlægger af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. "Kort over narrative landskaber" er kulminationen på Whites arbejde. Både fordi den giver et enestående overblik over hans narrative metoder, og fordi den blev hans sidste bog. White døde tragisk umiddelbart inden udgivelsen af denne danske oversættelse.
ISBN: 8741251474 – 303 sider – kr. 349,00 inkl. moms.
White, Michael: "Narrativ praksis"
Der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Vi har en tendens til at blive den historie, vi fortæller. Dette er udgangspunktet for den narrative metode. Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde, og denne bog viser, hvordan han arbejder med metoden i sin terapeutiske praksis.
White er kendt for sin fantasifulde tilgang til det terapeutiske arbejde. Han er udholdende i sin udfordring af klienternes negative selvopfattelse og arbejder med en ukuelig optimisme på at hjælpe mennesker til mere positive fortolkninger af deres oplevelser. For meningen i disse oplevelser er ikke givet på forhånd: Meningen skabes, idet klienten fortæller sin historie om oplevelserne. I den narrative terapi skaber terapeut og klient således i fællesskab alternative historier, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. I terapien arbejder man med at eksternalisere problemet, dvs. placere det uden for det enkelte menneske. Det er med Whites ord ´ikke personen der er problemet, men problemet der er problemet.
ISBN: 8741202155 – 205 sider – kr. 248,00 inkl. moms.
White, Michael: "Narrativ teori"
Der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Vi har en tendens til at blive den historie, vi fortæller. Dette er udgangspunktet for den narrative metode. Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde, og denne bog viser, hvordan han arbejder med metoden i sin terapeutiske praksis.
White er kendt for sin fantasifulde tilgang til det terapeutiske arbejde. Han er udholdende i sin udfordring af klienternes negative selvopfattelse og arbejder med en ukuelig optimisme på at hjælpe mennesker til mere positive fortolkninger af deres oplevelser. For meningen i disse oplevelser er ikke givet på forhånd: Meningen skabes, idet klienten fortæller sin historie om oplevelserne. I den narrative terapi skaber terapeut og klient således i fællesskab alternative historier, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. I terapien arbejder man med at eksternalisere problemet, dvs. placere det uden for det enkelte menneske. Det er med Whites ord ikke personen der er problemet, men problemet der er problemet.
ISBN: 8741202163 – 167 sider – kr. 220 inkl. moms.
Ølgaard, Bent: "Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson"
En guide til den engelsk-amerikanske tænker, Bateson, der er "must-read" for enhver systemisk interesseret. Bateson sætter kommunikationsteorien i spil på en helt ny måde og skabte bl.a. double bind-teorien. Vi anbefaler varmt denne introduktion til Gregory Batesons systemtænkning, der i høj grad er stof til eftertanke, og som på samme tid overrasker læseren med tankernes originalitet og anvendelighed.
ISBN: 87-500-3004-3 – 256 sider – kr. 349,00 inkl. moms
Aadland, Einar: "Den troværdige leder"
At blive troværdig ligger fuldstændig uden for vores egen kontrol. Troværdighed kan ikke vælges! Man bliver først troværdig, når man ikke længere skænker det en tanke. Forudsætningerne for at opnå sammenhæng mellem etik, værdibaseret ledelse og hårde økonomiske odds er, at lederen ser sin person og sin ledelse som en moralsk virksomhed. Forfatteren præsenterer velfunderet ledelsesteori, moralfilosofiske refleksioner og kommer med forslag til, hvordan denne type ledelse kan trænes. Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer. Bogens eksempler er hentet inden for social-og sundhedsområdet og derfor vil især ledere fra denne sektor kunne hente ny inspiration.
ISBN: 8777064216 – 221 sider – kr. 388 inkl. moms.
… "Tema oplevelse af sammenhæng – et fælles ansvar"
ISBN: - - - kr. 95,00 inkl. moms