Sikrer at organisationens strategiske mål nås
Rambøll Management Consulting har stor erfaring med at etablere og implementere de styringsmæssige rammer, der sikrer, at organisationens strategiske mål nås. Vi har den nyeste viden inden for styringsværktøjer, der matcher de behov, der er i den offentlige sektor - uanset om det handler om økonomi-, resultat-, aktivitets-, risiko- eller kontraktstyring. Samtidig har vi en solid indsigt i de sektorspecifikke forhold, der kan have betydning i forhold til indretningen af de værktøjer, der er i fokus. Vores ydelser dækker bl.a.:
- Budgetteringsmetoder og styringsmodeller
- Budgetanalyser, benchmarking og effektivisering
- Forvaltningsrevision og -analyse
- Forberedelse og implementering af performance management.
Målet med ovenstående ydelser er at hjælpe vores kunder med at levere solide og veldokumenterede resultater, der understøtter organisationens målsætninger.
Den offentlige sektor i Danmark er hastigt på vej mod et nyt styringsrationale: Resultatbaseret styring. Det er afgørende, at man er i stand til at kæde indsats og resultat sammen og frem for alt kunne koble denne til en effekt for slutbrugerne. Rambøll Management Consulting er Danmarks ledende rådgiver inden for performance management til den offentlige sektor. Vi bistår med at etablere og eksekvere performance management-modeller, der integrerer bevidsthed om organisationens mål og hvordan målene skal nås.
Et samarbejde med os vil sikre solid viden og sikkerhed for at der etableres et stærkt beslutningsgrundlag uanset om det handler om at effektivisere, kvalitetsudvikle, ressourceallokere eller designe indsatser og programmer.