Odense Universitetshospitals kontrakter med de eksisterende leverandører om levering af en række serviceydelser til Middelfart Sygehus og Psykiatricenter Midt, Middelfart, Psykiatrisk afdeling udløb i 2007, og der skulle derfor indgås nye kontrakter i henhold til EU's udbudsdirektiv.
Udfordringen for Odense Universitetshospital var at gennemføre en udbudsproces på 3 serviceområder - køkkenydelser, portørtjeneste og rengøring – hvor muligheden for en facility management aftale på alle 3 ydelser skulle indgå.
Resultatet af processen blev, at Odense Universitetshospital fik afprøvet markedet i forhold til de pågældende ydelser – herunder afdækket nye muligheder bl.a. i forhold til produktionsformer på køkkenområdet og eventuelle synergieffekter ved at samle ydelserne. Det konkrete resultat var indgåelse af to kontrakter med to leverandører, der både kunne efterleve de opstillede krav og være med til fremadrettet at sikre en høj standard og kvalitet for de pågældende ydelser. Odense Universitetshospital opnåede en opdateret beskrivelse af kvalitets- og servicekrav, samt at ydelserne samlet set nu leveres til en lavere pris end tidligere.
I processen indgik mange af Rambøll Managements kompetencer, eks. udbudsrådgivning, juridisk bistand, strategisk forretningsforståelse og rollen som den processtyrende i forhold til langstrakte og komplekse forløb.
Martin Haaning, Manager i Rambøll Management, udtaler: ”En kompliceret udbudsforretning med hele 3 ydelser, kræver bred erfaring indenfor udbud. Vores velafprøvede udbudskoncepter gjorde det muligt for os at gennemføre en smidig proces for Odense Universitetshospital i en ellers krævende sag. Samtidig fik vi skabt et solidt materialemæssigt grundlag for det gode samarbejde, som er klar forudsætning for en god udbudsproces”.
Start dato: 01-02-2007
Slut dato: 31-10-2007
Projektteam: Martin Haaning, Dave Fischer, Maria Kjær, Maj-Britt Rose Böwadt