Information til opfyldelse af oplysningspligten m.v. i de Advokatetiske Regler:
Rambøll Management Consulting A/S’ juridiske afdeling (”Legal Services”) er etableret på følgende adresser:
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
og
Olof Palmes Allé 20
DK-8200 Århus N
Vi kan kontaktes på telefonnummer (+45) 5161 1000, og fax (+45) 5161 1001 samt på e-mailadressen ssn@r-m.com.
Vores CVR-nummer er: 60 99 79 18.
Legal Services er en del af Rambøll Management Consulting, der er organiseret som et aktieselskab.
Advokaterne i Legal Services hos Rambøll Management Consulting er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Advokaterne i Legal Services er registreret i Advokatsamfundet.
Alle advokater i Legal Services hos Rambøll Management Consulting er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Tryg forsikring. Ansvarsforsikringen dækker al juridisk bistand fra Legal Services, uanset hvor bistanden er ydet.
Timepriser fastsættes ud fra timepriser for Rambøll Management Consulting’s timepriser for konsulenter, afhængig af konsulentkategorien, eller ud fra anden aftalt prissætning i henhold til indgået rammeaftale el. lign.
Med mindre andet er aftalt skriftligt, ydes bistanden ud fra Rambøll Management Consulting’s almindelige vilkår for konsulentbistand, og disse vilkår vil være bekendtgjort overfor kunden, inden bistanden ydes.
Med mindre andet er aftalt skriftligt, anvendes der aftaleklausuler om lovvalg og værneting.
Legal Services hos Rambøll Management Consulting kan samarbejde med andre om ydelse af bistand efter aftale med kunden og giver i sådanne tilfælde på kundens anmodning oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at undgå eventuelle interessekonflikter i den henseende.
Inden bistandens udførelse vil der skriftligt blive givet oplysninger om, ud fra hvilket grundlag vederlaget for bistanden vil blive beregnet. Såfremt bistanden ydes ud fra et overslag (estimat for det tidsmæssige omfang af bistanden) vil Legal Services så tidligt som muligt skriftligt orientere kunden, såfremt det forventes, at det samlede vederlag vil overstige estimatet.
Advokaterne i Legal Services hos Rambøll Management Consulting er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. Retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.
De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
Legal Services hos Rambøll Management Consulting driver ikke advokatvirksomhed, jf. Retsplejelovens § 124.