Copenhagen Capacity, Markedsanalyse og strategi for Øresund Filmkommission
For Copenhagen Capacity gennemførte Rambøll Management en markedsanalyse af mulighederne for at etablere Øresund Filmkommission. Analysen afdækkede muligheder for at tiltrække udenlandsk spillefilms-, reklamefilms- og tv-produktion til Øresundsregionen.
Film i Skåne, Regionaløkonomisk analyse
Analyse af de regionaløkonomiske effekter af Film i Skånes støtte til filmprojekter.
Producentforeningen (TV- og filmproducenter), Analyse og strategi
Rambøll Management gennemførte en strategiproces for Producentforeningen på baggrund af en evaluering af den britiske model for public service TV-kanaler (BBC, ITV, Channel 4 og 5). Analyse- og strategiprocessen førte til et notat med anbefalinger til det fremtidige public service mediebillede i Danmark (DR og TV2).
Danmarks Radio, Eksportstrategi
Analyse og udvikling af en eksportstrategi for Danmarks Radio. Analysen vurderede interne og eksterne barrierer og muligheder for en øget eksport af danske mediepro-dukter samt en øget internationalisering af programproduktionen.
Producentforeningen (TV- og filmproducenter), Samfundsøkonomisk effekt af dansk filmproduktion
Rambøll Management udarbejdede en analyse af dansk filmproduktions betydning for samfundsøkonomien. Analysen omfattede de direkte, indirekte og afledte effekter på økonomien og beskæftigelsen af dansk film og videoproduktion.
Producentforeningen (TV- og filmproducenter), Analyse af dansk spillefilmsproduktion
Finansiel analyse af dansk spillefilmsproduktion - en undersøgelse, som afdækkede filmproducenternes mulighed for at drive en rentabel forretning på baggrund af danske spillefilm til et dansk marked. Undersøgelsen omfatter de projektøkonomiske forhold ved produktionen samt de typiske forretningsmodeller og kilder, som gør filmproduktionen økonomisk mulig.
Forretningsudvikling i TV-industrien, TV-festival
Præsentation af forretningsudviklingsmuligheder for den danske TV-industri på den årlige TV-festival i København. Præsentationen var en 90 minutters aktiv og caseba-seret introduktion til forretningsudvikling i kreative virksomheder.