Servicestyrelsen, Evaluering af pulje til psykologhjælp, 2007-2011
Servicestyrelsen ønsker løbende at kunne følge, hvorvidt midler fra ansøgningspuljen for midler til psykologhjælp opnår de ønskede resultater og virkninger – både på puljeniveau og på projektniveau. Rambøll Management Consulting gennemfører i den forbindelse en løbende monitorering og effektevaluering af puljen, der kan dokumentere, hvorvidt puljen og de enkelte projekter opnår positive forandringer for børn og unge.
Integrationsministeriet, Evaluering af mangfoldighedsprogrammet, 2006-2010
Mangfoldighedsprogrammet havde til formål at øge andelen af små og mellemstore virksomheder, som ansætter nydanskere. Programmet bestod af en række projekter, der vil blive afviklet af Integrationsministeriet i samarbejde med eksterne aktører samt en række tværgående aktiviteter, som skal sikre kontinuitet og koordinering på tværs af projekterne. En af de tværgående aktiviteter er en løbende evaluering som Rambøll Management Consulting foretog. Evalueringen blev til dels afviklet som en procesevaluering, til dels som en slutevaluering. Evalueringen omfattede både proces- og målindfrielsesevaluering.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Evalueringen af specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats, 2008
Rambøll Management Consulting foretog en systematisk evaluering med fokus på brugernes kendskab, brug og tilfredshed med den etniske specialfunktion. Evalueringen var baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre og på casestudier på udvalgte jobcentre. På basis af evalueringen udvikledes anbefalinger til specialfunktions fremtidige indsats.
Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), Evaluering af Projekt LUCA, 2007-2009
Rambøll Management Consulting foretog evalueringen af et projekt, som havde til formål at styrke opfølgningen over for sygemeldte af psykiske årsager i 3 kommuner. Formålet med evalueringen var dels at bidrage med løbende processtøtte, dels at evaluere projektets effekter. Evalueringen bidrog med opstilling af forandringsteori, succeskriterier og indikatorer. Som led i projektet indgik endvidere en løbende monitorering af udviklingen i kommunernes sygedagpengeopfølgning.
Servicestyrelsen, Evaluering af tværfaglig lederuddannelse for institutionsledere, 2007-2010
Rambøll Management Consulting foretog en evaluering af en tværfaglig lederuddannelse bestående af 8 kursustyper rettet mod institutionsledere på det sociale område. Evalueringen bestod af en omfattende målformuleringsproces med samtlige kursusudbydere og udarbejdelse af indikatorer.
Revacenter Esbjerg, Evaluering af BASS – Brobygning til Arbejdsmarkedet og det Sociale System, 2007
Projektet var en evaluering af et socialfondsstøttet projekt, som blev drevet af en revalideringsinstitution under Ribe Amt/Esbjerg Kommune. Projektets formål var at iværksætte en intensiv jobrettet indsats overfor ledige, som stod overfor at miste deres dagpengeret. Endvidere skulle projektet arbejde for at sikre bedre vidensoverførsel fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet. Evalueringen var baseret på interview med aktørerne omkring projektet.
Undervisningsministeriet, Evaluering af 10. klasseloven, 2003
Evalueringen belyste, hvordan ændringen af 10. klasseloven var blevet implementeret, hvordan den virkede og hvilke effekter den havde haft. Evalueringen havde specielt fokus på, i hvilken grad ændringen bidrog til at øge den samlede gennemstrømningshastighed i uddannelsessystemet. Metodisk var evalueringen baseret på spørgeskemaundersøgelser, casestudier, kollegial refleksion blandt vejledere og eksisterende data.