Arbejdsmarkedsstyrelsen, Evalueringen af specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats, 2008
Rambøll Management Consulting foretog en systematisk evaluering med fokus på brugernes kendskab, brug og tilfredshed med den etniske specialfunktion. Evalueringen var baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre og på casestudier på udvalgte jobcentre. På basis af evalueringen udvikledes anbefalinger til specialfunktions fremtidige indsats.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Flere job i Jobnet, 2008
Rambøll Management Consulting udviklede en plan for Arbejdsmarkedsstyrelsen for, hvordan der fortsat kunne sikres flere job i Jobnet. Det blev gjort ved at afdække de offentlige og private arbejdsgivers barrierer for at øge anvendelsen af Jobnet.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Evaluering af ledige læse/stave-svage, 2007-2009
Evaluering af forsøg med screening og opkvalificering af ledige læse/stave-svage. Evalueringen er i to faser og omfattede telefoninterview, casebesøg og effektanalyse baseret på DREAM.
Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), Evaluering af Projekt LUCA, 2007-2009
Rambøll Management Consulting foretog evalueringen af et projekt, som havde til formål at styrke opfølgningen over for sygemeldte af psykiske årsager i 3 kommuner. Formålet med evalueringen var dels at bidrage med løbende processtøtte, dels at evaluere projektets effekter. Evalueringen bidrog med opstilling af forandringsteori, succeskriterier og indikatorer. Som led i projektet indgik endvidere en løbende monitorering af udviklingen i kommunernes sygedagpengeopfølgning.
Arbejdsmarkedsrådet - Ribe Amt, Fremtidens arbejdsmarked, 2004
Rambøll Management Consulting har analyseret udviklingen på det regionale arbejdsmarked for Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Analysen påpegede udviklingstendenser på arbejdsmarkedets udbuds- og efterspørgselsside, samt eksisterende og potentielle ubalancer på arbejdsmarkedet, både i de seneste ti år og for de kommende ti år.
Opgaven blev løst i et tæt samspil mellem Rambøll Managements specialkompetencer inden for arbejdsmarkedsforhold og erhvervsliv.
Dansk Journalistforbund, Efterspørgselsanalyse af mediearbejdsmarkedet, 2003
Rambøll Management Consulting udarbejdede en efterspørgselsanalyse af behovet for mediearbejdskraft i Danmark for Dansk Journalistforbund og mediebranchen i 2003. Dansk Journalistforbund og mediebranchen befandt sig i en situation præget af høj ledighed blandt mediefolk. Rambøll Management gjorde brug af spørgeskemaundersøgelser blandt flere end 100 medievirksomheder samt individuelle interview med videnpersoner i mediebranchen. Analysen gav et overblik over udviklingen på mediearbejdsmarkedet, herunder hvilke specifikke, faglige kompetencer, som var eftertragtede.
Århus Kommune, Privat beskæftigelse til flygtninge og indvandrere, 2002
Rambøll Management Consulting har udformet kontrakter i forbindelse med udbud af beskæftigelsen af flygtninge/indvandrere i Århus Kommune. Udbuddet indebærer, at private virksomheder byder ind på at bistå Århus Kommune med at finde private job til flygtninge og indvandrere. Rambøll Management foretog en analyse af den nuværende indsats. På den baggrund udarbejdede vi i fællesskab med Århus Kommune et udbudsmateriale. VO-enheden har flere gange været ude for, at ledige flygtninge og indvandrere er mødt op og har bedt om at komme med i projektet, fortæller Carsten Bach fra Århus Kommune.