|
|
|
|
Virksomhedens historieRambøll Management Consultings historie går tilbage til 1968, hvor konsulentvirksomheden bliver grundlagt i Århus. 1981 bliver et historisk vendepunkt, da Rambøll Gruppen overtager det lille konsulenthus under navnet PLS Consult. Op igennem 1990’erne vokser virksomheden både i Danmark og i udlandet og integreres stadig mere med de andre konsulentvirksomheder i Rambøll Gruppen.
Da Gert Hansen i 1968 grundlagde sin konsulentvirksomhed, havde han ingen planer om, at denne mange år senere skulle blive en afgørende spiller på det internationale marked for konsulentydelser. |  |
1960’erne: Grundlagt i 1968 af Gert Hansen
Rambøll Management Consulting bliver etableret af Gert Hansen i 1968 under navnet Gert Hansen Rådgivende Konsulentfirma A/S. Gert Hansen havde været møbelforhandler med kommuner som primære kunder. Han havde en bachelorgrad fra Handelshøjskolen i Århus og indsigt i den offentlige sektor gennem sine møbelleverancer til kommunerne. Under kommunalreformen indser Gert Hansen hurtigt, at der er behov for udvikling i organisationen og omstrukturering af arbejdsfordeling i den offentlige sektor. Denne indsigt fører til, at han åbner en af de første konsulentvirksomheder i Danmark. Hans mål er at hjælpe kommunerne med kommunalreformens implementeringsprocesser.
På dette tidspunkt er der ingen konsulentbranche i Danmark, hvilket gør det besværligt for Gert Hansen at rekruttere kompetente medarbejdere. Han kontakter to professorer fra hhv. Handelshøjskolen og Universitetet i Århus. De to professorer bliver en del af bestyrelsen i den nyopstartede virksomhed og åbner op for muligheden for at rekruttere kvalificerede studerende direkte fra de akademiske institutioner. Traditionen for tæt kontakt til uddannelsesinstitutionerne blev startet af Gert Hansen og er den dag i dag en vigtig faktor for vores succes og vækst.
1970’erne: Udvikling af konsulentarbejde for den offentlige sektor i Danmark
Virksomheden gennemgår en stor udvikling i 1970’erne. I denne periode spiller vi en afgørende rolle i opbygningen af et dansk marked for rådgivning til den offentlige sektor. I tidsperioden hvor kommunerne bliver integreret, gennemfører virksomheden projekter om organisationsudvikling og finansiel planlægning i form af management konsulentarbejde for danske kommuner. I midten af 1970’erne udvikler vi software til kommunernes administrative funktioner såvel som til amternes håndtering af offentlig transport. Desværre må virksomheden i slutningen af 70’erne se økonomiske vanskeligheder i øjnene.
1980’erne: Virksomheden tilsluttes Rambøll Gruppen og hedder nu PLS Consult
Grundet økonomiske vanskeligheder bliver virksomheden i 1981 en del af det danske ingeniørfirma Rambøll Gruppen. Grundlæggeren Gert Hansen træder af, og ingeniøren Leif Flyndersø fra Rambøll i Århus bliver administrerende direktør. Virksomheden skifter navn til PLS Consult A/S. Navnet er en forkortelse af de tre kerneområder firmaet primært beskæftiger sig med: planlægning, logistik og systemudvikling.
I 1985 vinder PLS Consult sit første evalueringsprojekt for Undervisningsministeriet, hvorefter denne form for projekter bliver en større del af den overordnede forretningsstrategi.
I dette årti opkøber vores internationale konkurrenter, som bl.a. tæller McKinsey, BCG og PA Consulting, små konsulentvirksomheder, og dominerer hermed markedet for rådgivning i den private sektor i 80´erne. I 1989 bliver Jens Jørn Bøvling, direktør for transportafdelingen, udnævnt som ny administrerende direktør for PLS Consult. For at kunne stå imod konkurrenternes pres, beslutter Jens Jørn Bøvling sammen med bestyrelsen at sælge transport og systemafdelingerne fra, så der fremover kun skal fokuseres på konsulentarbejdet. |  |
1990’erne: Internationaliseringsprocessen startes
I 1991 overtager Leif Støy posten som administrerende direktør. Gennem 90’erne opnår virksomheden en position som ét af Danmarks førende konsulenthuse.
I 1992 vinder PLS Consult et EU-projekt i Ungarn. Dette projekt er det første internationale projekt og samtidig vores første skridt på vejen til at blive et internationalt konsulenthus. I slutningen af 90’erne vokser vores internationale salg markant. Næsten 1/3 af vores projekter er finansieret af EU og kan relateres til kapacitets- og samfundsudvikling i Østeuropa. For at følge med på virksomhedens internationalisering og for at være tæt på EU, beslutter vi at åbne et kontor i Bruxelles.
I dette årti vokser vores aktiviteter i Danmark markant, mest betydeligt på området indenfor den offentlige sektor. Fra 1996 til 2000 fordobler vi antallet af medarbejdere. På dette tidspunkt består vores virksomhed af fire arbejdsområder: Internationalt konsulentarbejde, Research, Organisation & Management samt Business Udvikling & Informatik.
I 1998 opnår vi vores mål om at blive det ledende konsulenthus i Danmark for rådgivning til den offentlige sektor. I det samme år indledes en ny strategi, som indeholder en vision om, at virksomheden skal blive det ledende konsulenthus for Europas offentlige sektor med udgangspunkt i Skandinavien. Visionen bliver dog modificeret, idet virksomheden i 1999 modtager et brev fra Jens Loff, som er konsulent i KGST, Tysklands største sammenslutning af lokale og regionale regeringsenheder. Jens Loff ønsker at starte et virksomhedssamarbejde med PLS Consult. Efter flere samtaler bliver det besluttet at oprette en mindre enhed i Tyskland. Dette bliver det næste skridt i vores internationaliseringsproces.
I slutningen af 1990’erne skifter virksomheden navn til PLS Rambøll Management, som senere bliver til Rambøll Management og i dag Rambøll Management Consulting. 2000 og fremover: Nye kontorer efter dot.com krisen
Virksomheden restituerer efter dot.com krisen, men vores aktiviteter inden for den danske offentlige sektor er alvorligt ramte i og med, at den danske regering skærer alvorligt i udgifterne til den offentlige sektor. Fra 2001 til 2002 bliver vi nødt til at afskedige 25-30 % af vores medarbejdere.
Heldigvis styrkes vores internationale aktiviteter. Der bliver etableret afdelinger i Hamborg, Berlin, Stockholm, Oslo og Bruxelles, mens eksportaktiviteter til England, Frankrig, Østrig og Finland forøges.
I 2007 tager Leif Støy sin afsked ved at overdrage ansvaret for Rambøll Management og et samlet team på mere end 450 professionelle medarbejdere til de nye ledere, Tonny Johansen som administrerende direktør og Susanne T. Nielsen som direktør.
Samme år opkøber vi ATTRACTOR, en betydningsfuld dansk konsulentvirksomhed indenfor ledertræning og organisationsudvikling, og udvider medarbejderstaben med 37 professionelle medarbejdere. Dette køb styrker virksomhedens management profil yderligere.
I 2009 åbnede Rambøll Management Consulting kontor i Finland. |  |
Links og Downloads  | Få mere at vide om ledige stillinger, både som praktikant, studerende og fast medarbejder Læs mere |
|
| |  | Vi vil være et af de førende konsulenthuse i Europa, der skaber resultater for vores kunder og dermed bidrager konstruktivt til samfundets udvikling. Læs mere |
|
|
 | Læs hvad vores medarbejdere har at sige om at arbejde i Rambøll Management Consulting. Læs mere |
|
| |  | | Rambøll Gruppens historie |
Læs historien om hele Rambøll Gruppen Læs mere |
|
|
|
|