homeservicesprojekterKarriereNyhederKontaktom osWorldwide
    print sidesend til en ven
Medier
30. september 2008

Udredning af den danske mediestøtte

Rambøll Management A/S gennemfører i samarbejde med dr.phil. Anker Brink Lund – professor ved International Center for Business and Politics, CBS, og lic.merc. Preben Sepstrup - selvstændig medieforsker, Kommunikation & Medier, i perioden august 2007 til august 2009 et udredningsprojekt vedrørende den fremtidige offentlige støtte til medier. Endvidere er tilknyttet faglige eksperter fra Sverige og Norge, Dr. polit Johann Roppen og PhD. Lars Nord.
Udredningens hovedproblemstilling er, om de eksisterende støtteordninger til medierne fortsat er den optimale måde at varetage ordningernes erklærede formål på - givet den hastige udvikling på medieområdet, herunder væksten af nye medier.

Udredningen baserer sig på fire faser:

  1. Analyse af eksisterende mediestøtteordninger gennem blandt andet erhvervsøkonomiske analyser og en survey til danske myndigheder; hertil kommer analyse af aborterede ordninger 
  2. Prognose på kort og mellemlangt sigt for medieudvikling og støttevilkår
  3. Beslutningsgrundlag for fremtidige støtteordninger
  4. Konkrete løsningsforslag i form af alternative scenarier for mediestøtte

Udredningen bygger på en flerhed af datakilder og metoder, således at der skabes et solidt og metodisk validt empirisk grundlag.

Rambøll Management afholdt midtvejskonference den 30. september. På midtvejskonferencen blev udredningens midtvejsrapport, der indeholder hovedresultaterne fra kortlægningen af de eksisterende støtteordninger, fremlagt (download rapport herunder).

Formålet med konferencen var:

  1. at informere de relevante interessenter om udredningens kortlægning og beskrivelse af de identificerede støtteordninger og give mulighed for at forholde sig til den del af udredningen, der vil danne baggrund for den efterfølgende analyse af den nuværende mediestøtte og opstilling af scenarier for den fremtidige mediestøtte
  2. at indsamle synspunkter og ideer med henblik på arbejdet med at opstille scenarier for den danske mediestøtte i udredningens anden fase.

 

Links og downloads

Læs mere om "Udredningsprojekt vedrørende den fremtidige offentlige støtte til medier"
Executive summary
Executive summary af mediestøtteudredningen
Læs mere
Tildelingsbrev
Tildelingsbrev fra Radio- og tv-nævnet
Læs mere

Midtvejsrapport
Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark
Læs mere
It management & strategiProjekt- og programledelseStrategi & forretningsudviklingStyring & effektiviseringOrganisationsudviklingKurser & kompetenceudviklingAnalyser & evalueringerØkonomiske modeller & analyserJuridisk rådgivning
© Ramboll Management Consulting Danmark   -  www.ramboll-management.dk  -  printet 
© Ramboll Management Consulting Danmark     info@r-m.com    +45 5161 1000     Sitemap