|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ledelsesbaseret coaching

Bogen udkom i november 2006 og beskriver, hvordan ledere kan lykkes langt bedre med at skabe resultater af coaching af medarbejdere, end de gør i dag. 
 
Der argumenteres for, at den traditionelle coachrolle og udførelsen af teknikkerne grundlæggende er uforenelige med den magtrelation, der er mellem lederen og medarbejderen (og mellem chefen og de ledere han/hun er leder for). Derfor bør coachrollen og teknikkerne tilpasses de spilleregler, der gælder for arbejdskonteksten og omformes til ledelsesbaseret coaching.

Læseren får en grundig beskrivelse af coachingbegrebet og af de saneringer, der skal til for at coaching kan blive en resultatskabende ledelsespraksis. Med det afsæt gennemgås både essentielle og avancerede coachingfærdigheder. Samtidig gives der omfattende praktiske anvisninger til – og eksempler på – hvordan man kan tilegne sig en coachende ledelsesstil. Der gives udfoldede modeller for evaluering af en coachingindsats, samt to store cases på udviklingen af en ledelsesbaseret coachingpraksis.

Ledelsesbaseret coaching henvender sig til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring – for både medarbejder og leder!

Bogen har fået fine ord med på vejen.

Du kan bestille bogen via mail på info@attractor.dk.

Prisen er 460,00 kr. inkl. moms + porto ved evt. forsendelse.

Af Thorkil Molly Søholm, Jacob Storch, Andreas Juhl, Kristian Dahl og Asbjørn Molly.
Børsens Forlag.

LBC
 

Kontakt

 
Asbjørn Molly
Asbjørn Molly
T5161 2810
Eamos@r-m.com
 
Jacob Storch
Jacob Storch
Direktør, Attractor
T5161 2801
Ejcos@r-m.com
It management & strategiProjekt- og programledelseStrategi & forretningsudviklingStyring & effektiviseringOrganisationsudviklingKurser & kompetenceudviklingAnalyser & evalueringerØkonomiske modeller & analyserJuridisk rådgivning
© Ramboll Management Consulting Danmark   -  www.ramboll-management.dk  -  printet 
© Ramboll Management Consulting Danmark     info@r-m.com    +45 5161 1000     Sitemap