Søren er ekspert i juridiske problemstillinger i grænselandet mellem offentlig og privat virksomhed. Han rådgiver eksempelvis inden for EU-udbud, udlicitering, Offentligt Privat Samarbejde(OPS), virksomhedsoverdragelse og servicefællesskaber. Derudover har Søren en ekspertise inden for it-ret og beskæftiger sig her med udbud og kontraktstyring af it-ydelser.
Søren er en efterspurgt foredragsholder om emnerne EU-udbud, it-kontrakter og konfliktløsning og udtaler sig gerne om aktuelle juridiske problemstillinger inden for de pågældende områder, eksempelvis i spørgsmål vedrørende offentlige-private partnerskaber.
Søren har tidligere været praktiserende advokat og gennem en årrække ekstern lektor i Formueret på Århus Universitet. Han har været ansat hos Rambøll Management siden 1998. Søren er blandt andet forfatter til bøgerne "It-købekontrakt" (2000) og "It-partnerskaber" (2002), samt udpeget (2005) til arbejdsgruppen under Vidensskabsministeriet, der arbejder med Statens Standardkontrakter for it-anskaffelse (K01 og K02).
Eksempler på opgaver:
- Rådgiver vedrørende offentlige-private partnerskaber for Erhvervs- og Byggestyrelsen
- Juridisk rådgivning vedr. udbud af it-kontrakter for bla. Udenrigsministeriet, Told og Skattestyrelsen og Nationalbanken samt en række større virksomheder
- Senior Legal Council on Public Procurement for Verdensbanken
- Rådgiver Trehøje Kommune vedrørende udbud af en skole i Offentligt Privat Partnerskab