Vi er resultatorienterede og arbejder i alle dele af kundens værdikæde. Vi løser opgaver inden for analyse, strategi, implementering og evaluering.
Diversitet i opgaverne
Vi er en projektorienteret organisation, der lægger vægt på samarbejde med hinanden og kunderne. Det er vigtigt, at vores medarbejdere arbejder ud fra et helhedssyn på kunderne. Derfor skal de også deltage i alle processer i konsulentarbejdet herunder udvikling, salg og løsning.
Flere projekter på en gang
Som konsulent i Rambøll Management Consulting vil du ofte arbejde på flere projekter på en gang. I hvert projekt varetager du forskellige roller. Nogle gange er du projektleder andre gange projektmedarbejder. Sammensætningen i et projektteam er styret af faglighed og skaber en stor dynamik og kompetenceopbygning til gavn for det enkelte projekt og dermed også for kunden.
Mange forskellige kunder
Vi har mange forskellige typer af kunder og opererer på forskellige niveauer i organisationer og virksomheder. Det skaber alsidighed og overblik. En del af vores arbejde er baseret på koncepter og metoder udviklet på baggrund af vores store erfaring på forskellige områder. Udgangspunktet er dog altid den enkelte kundes problemstilling og behov.
Impulser andre steder fra
Vi er bevidste om din udvikling og tror på, at gode medarbejdere skal have impulser fra andre steder end arbejdspladsen alene. Vi ser derfor gerne, at vores medarbejdere er foreningsaktive og deltager i samfundsmæssige aktiviteter.