I Rambøll Management Consulting ansætter vi to gange om året praktikanter fra især de videregående uddannelser. Som praktikant bliver du placeret i en afdeling i virksomheden og får en personlig mentor og en chef blandt vores konsulenter.
En god start på praktikken
Vi arbejder professionelt med vores praktikanter og tilstræber, at du får et godt og udbytterigt forløb i virksomheden. Du vil være med til at løse konkrete opgaver og projekter. Gennem din personlige mentor får du løbende feedback for at sikre, at dit faglige udbytte bliver så stort som muligt.
En spændende og krævende periode
Vi forventer, at du er fagligt kompetent, har et højt ambitionsniveau, er udfarende i din opgaveløsning og kan fungere effektivt under tidspres. Til gengæld kan vi garantere dig nogle spændende og krævende måneder i et lærerigt og fagligt relevant miljø, der er gearet til at omsætte akademisk viden til konkrete resultater.
Læs mere om, hvem vi leder efter
Læs mere om praktiske oplysninger
Se ledige praktikantstillinger her