|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Chefkonsulent Thomas Tarp Thorgaard

“Jeg fik ansvar og udfordringer fra start. Det har givet mig gode muligheder for at udvikle mig fagligt.”  
Thomas Tarp Thorgaard
 

Mulighed for faglig specialisering

Jeg ville gerne have stillingen i sin tid, fordi Rambøll Management Consulting altid har haft et godt ry, og fordi her er et meget stærkt fagligt miljø. Rambøll er et konsulenthus med mange spændende arbejdsopgaver, og der er god mulighed for at specialisere sig fagligt inden for et særligt sektor-område. Metodisk er Rambøll meget langt fremme, så jeg har lært en masse om at gennemføre analyser og evalueringer.

Påvirker den politiske dagsorden

De fleste projekter, jeg arbejder med, er på statsligt niveau. Projekterne har ofte indflydelse på politiske beslutninger og gør, at vi har mulighed for at gøre en reel forskel for en række forskellige grupper i samfundet.

Udviklende og udfordrende projekter

Jeg kom hertil med en forventning om at kunne gøre forskel inden for velfærdsområdet, som er et felt jeg brænder for. Mine forventninger er blevet indfriet, og jeg møder nye og udviklende udfordringer hele tiden.

Vi havde for eksempel et spændende projekt for Finansministeriet, hvor vi i løbet af meget kort tid skulle afdække, hvordan syv andre lande måler effekt af indsatsen over for ældre på plejebolig-området og over for børn i daginstitutioner. Jeg var daglig projektkoordinator på opgaven, og det var spændende at have overblikket over projektet og at levere et produkt, der indgår direkte i arbejdet med at udvikle de to områder.

Thomas Tarp Thorgaard blev ansat som konsulent i Social and Health Management i maj 2008. Han er uddannet cand.scient.pol ved Århus Universitet i 2004. Han har tidligere arbejdet for Århus Kommune og NIRAS Konsulenterne.

Tilbage til Medarbejderportrætter - konsulenter

It management & strategiProjekt- og programledelseStrategi & forretningsudviklingStyring & effektiviseringOrganisationsudviklingKurser & kompetenceudviklingAnalyser & evalueringerØkonomiske modeller & analyserJuridisk rådgivning
© Ramboll Management Consulting Danmark   -  www.ramboll-management.dk  -  printet 
© Ramboll Management Consulting Danmark     info@r-m.com    +45 5161 1000     Sitemap