|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

kompetenceudvikling

Rambøll Management Consulting er en videnvirksomhed. Vores vigtigste ressource er medarbejdernes kompetencer og engagement – medarbejdere, der kan og vil. Derfor er det vigtigt, at du som medarbejder i vores virksomhed udvikler dine kompetencer. 
 

Kompetenceudvikling forøger værdien
Personlig og faglig udvikling sikrer din værdi på arbejdsmarkedet og forøger medarbejdernes værdi for Rambøll Management Consulting. Kompetenceudvikling i vores virksomhed indebærer udvikling af både faglige og personlige kompetencer.

Vi lægger vægt på, at du ikke blot dygtiggør dig inden for dit fagområde, men at du også fokuserer på menneskelige aspekter ved fx at styrke dine samarbejds-, kommunikations-, lærings-, omstillings- og tilpasningskompetencer. Udviklingen af "hele" mennesker mener vi, giver de bedste resultater både for medarbejderne, kunderne og Rambøll Management Consulting.

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Vores forretningsudvikling hænger nøje sammen med en løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer. Derfor afholder vi MUS en gang årligt. Samtalen er en fortrolig udviklingsdialog med fokus på en fortsat karriereudvikling for den enkelte medarbejder. På baggrund af din MUS udarbejder du i samarbejde med din leder en udviklingsaftale. Den sætter mål for udvikling af dine kernekompetencer, læringsprocesser samt arbejdsopgaver og projektdeltagelse.

Afstemme forventninger
Vi lægger vægt på at afstemme de gensidige forventninger, og søger at imødekomme medarbejderens ønsker og udvikling samt tilpasse dem i forhold til virksomhedens fokusområder. Som led i MUS-processen sætter vi ikke blot fælles mål, vi følger også op på dem.

It management & strategiProjekt- og programledelseStrategi & forretningsudviklingStyring & effektiviseringOrganisationsudviklingKurser & kompetenceudviklingAnalyser & evalueringerØkonomiske modeller & analyserJuridisk rådgivning
© Ramboll Management Consulting Danmark   -  www.ramboll-management.dk  -  printet 
© Ramboll Management Consulting Danmark     info@r-m.com    +45 5161 1000     Sitemap